Side:Folkevennen 1858.djvu/407

403

Nu, paa Harhams-Øerne fik jeg god Anledning til at overveie disse Spørgsmaal; thi her er netop saadanne Husklynger. For det meste er der nemlig temmelig mange Opsiddere paa hver Gaard, og Gaardens Huse staa gjerne meget tæt sammen paa lidet Rum. Aarsagen er vel nærmest den, at her er kun faa gode Havne eller bekvemme Steder til at anlægge Baadstød og Naust, og er der nu i Nærheden af Gaardens Strandsted en Tomt, som ligger lidt i Ly, saa trænge alle Familier sig sammen der med sine Stuebygninger, Madboder, Fæhuse, Svinebol. Paa flere Gaarde søgte jeg aldeles forgjæves efter Tegn paa Omtanke ved denne Husenes Sammenhobning Gjødsel-Dungen af den ene Bondens Fæhus kan vælte sig nær hen til den anden Bondes Stuedør. Meget almindeligt sees ogsaa strax udfor Stuedøren en Dunge af særegen styg Beskaffenhed: forraadnende Fiske-Slog og andet Affald fra Huset. Og der er en egen Skik med disse Dunger: der er gravet en Grube i Jorden, jeg veed ikke, hvor dyb, men nogle Alen bred, og den er stensat som en Brønd. Disse Gruber tømmes vel en Gang for Aaret, naar Indholdet skal bruges som Gjødsel; men jeg saa dem fyldte, saa det væmmelige Indhold tildels flød udover. Ukjendte Folk bør derfor ikke gaa i Mørke mellem Husene, og selv med Dagslys og i Tørveir kan det være vanskeligt at gaa tørskoet mellem alt dette Bløde og Flydende. Jeg mindes vel, hvorledes jeg paa en stor Gaard tog mig for at bese der hele Anlæg paa det Nøieste for at undersøge, om der dog ikke var anvendt nogen Omhu paa at lede Rendestens-Vand og anden Uhumskhed bort; men jeg fandt intet Tegn dertil, undtagen hine gravede og stensatte Gruber. Hertil kommer, at om Sommeren og Høsten er fast hver Husvæg og desuden mange Hjelde tæt omkring Husklyngen behængte med Seid og Sild og anden Fisk, som skal tørres, at hver Madbod og hvert Madkammer gjemmer store Mængder af