Ved Aaret 1760 fortæller Præsten Strøm i sit
oftnævnte Værk, at Folket her almindelig boede i Røgstuer,
og – mærkeligt nok – han roser disse Stuer her paa
Harham for større Renlighed end almindelig i Egnen. Adskillige,
tilføier han, havde dog i den senere Tid istedetfor
Røgstuer lagt sig til Kakkelovns-Stuer, med Loft
over og med Bilægger-Ovn. Siden er Røgstuen ganske
afskaffet i Harham, saa nu for Tiden kun gamle Folk kunne
mindes den her.[1] Ja, der er foregaaet saa stor Forandring
med Bygningsvæsenet, at man med et laant Udtryk
kan tale om to Generationer af Huse efter Røgstue-Tiden.
Først byggedes saadanne mere simple Huse: Stue med Loft
over, Forstue med Opgang til Loftet, og Kjøkken, fra hvis
Skorsten Stuens Bilægger-Ovn bliver opvarmet. Saa ere
endnu mange af Hovedsognets Huse. Men paa Vigren og
paa nogle af Hovedsognets Gaarde ere disse Huse i de
sidste 20–30 Aar ombyttede med saadanne: to Stuer,
midt mellem dem Forstue og Kjøkken,[2] tildels Kammere
ved Siden af Stuerne, samt to Lofter, et over hver Stue;
med Loft forstaaes kun Rummet over Stuens Loftsgulv,
under Tagets Skraaninger, hvilket Rum i de nyere Huse
dog gjerne er gjort noget høiere formedelst et Par Omhvarv
af Tømmerstokke over selve Stuens Høide. Disse
- ↑ I flere Sogner længer inde i Søndmøre er dog Røgstuen den almindelige Bygningsform endnu, og det kunde da se ud, som om Folket ude paa Øerne ved at aflægge den gammeldags Bygnings-Skik havde gjort mere Fremskridt i nyere Kultur o. s. v. Men det maa erindres, at paa Harham bruges Torv til Brænde, og at dette maatte medføre megen Ulæmpe i en Røgstue, saa Forandringen af den Grund snarere maatte fremkomme ønskelig.
- ↑ Da der fremdeles mest bruges Bilægger-Ovne, er der tildels to Skorstene i Kjøkkenet, en paa hver Side, for Ovnene til de to Stuer.
