nyere Huse ere fremdeles ofte rødmalede, med hvide Vindues-Rammer; Værelserne ere ogsaa høiere og rummeligere, og der er ikke sparet saa meget paa Glas i Ruderne som i de gamle Huse.
Hvorledes har nu Folket det i disse Huse? At fortælle det alt, vilde falde for vidtløftigt; jeg vælger at meddele nogle Træk af Livet i de festlige Stunder, nogle Oplysninger om Jule-Skikke og Selskabs-Skikke.
Paa ret gammeldags Maade begynder Jule-Aftens Helg med Non, Kl. 3; dette stemmer med den katholske Tids Kirkelov, som paabød, at for Julen som for visse andre større Høitider skulde der være nonhelligt. Ved Nons-Tid holdes ellers det daglige Middags-Maaltid; men nu indledes Julen med et Høitidsmaaltid: der er bredet Dug paa Bordet, og det dufter af „Steik“, tørret Smale-Kjød, stegt paa Pande, helst Ribbens-Stykket, som skiftes saa, at hver Person faar to Ribben paa en Fladbrød-Lev. Og under Maaltidet tilønsker Husfaderen sit Husfolk en glædelig Jul, sætter selv Ølskaalen for Munden og lader den gaa rundt, derhos skjænker han et Glas Brændevin eller to til hver. Senere hen, til Kveldsmad, maa der endelig være fersk Fisk og Melke-Suppe paa Bordet. Har ikke Bonden fersk Fisk og Husmoderen ikke sød Melk Jul-Kvelden, saa skal hun sidde i Fjøset og han ude paa Voren, siges der for Spøg. Festen forhøies derved, at denne Aften brænder Lys i Stage, og naar det er nedbrændt, holdes Kolen eller Tran-Lampen tændt hele Natten. – Og de unge Folk, som ellers have sit Natteleie oppe paa Loftet, indrette sig for Jule-Natten Fladsenge paa Gulvet nede i Stuen, hvor ogsaa Husfader og Husmoder ligge, og dette bliver der tildels fortsat med til 13de Dag Jul. Denne Skik har vistnok været meget almindelig i Landet; selv paa Hedemarken kunne gamle Folk mindes den. Jeg forestiller mig, at den skriver sig fra den Tid, da Børn og Tjenere
