havde set Natteleie i Fjøset (hvilket ogsaa tør have været Skik her i Harham dengang, da Røgstuerne vare i Brug, i hvilke der altsaa ikke var noget Senge-Loft). Man erindre, at i gamle Dage pleiede Bonden tillige paa Jule-Aften slaa en Øx over Fjøs-Døren eller male et Tjære-Kors paa den, for dermed at skræmme Troldene bort, som netop tænktes at være mest urolige og farlige den Nat, da deres Overvinder blev født til Verden, og denne Frygt for Troldene var da kanske den oprindelige Aarsag til, at Folket for Julenatten holdt sig sammen i Stuen, der i Sammenligning med Fjøset var ligesom et indviet og dermed betrygget Sted.
Tidlig paa 1ste Juledags Morgen, Kl. 4–5, staar man op, klæder sig halvt paa og samles om Bordet til „Kor“ eller Andagt med Sang og Læsning. Saa gaar Fjøspigen ud og giver Kreaturene et extra Maaltid af Korn og fint Hø, og Alle gaa atter til Sengs, dog Husfader og Husmoder sidst: De maa først gaa omkring og traktere de Liggende, hun med Vørterkage og fjelgt (opvarmet) Øl, han med et Glas Brændevin eller stundom to. I enkelte Huse er Øllet (men ikke Brændevinet) i de senere Aar afløst af en Kop Kaffe.[1]) Efter to-tre Timers Forlov staar man op for Alvor. Denne Morgen-Skik bruges 1ste og 2den Juledag samt Nytaarsdag.
Jul siges her at vare lige til Kyndelsmesse (2den Februar): da begynder Vaarfisket, og til den Tid tager man det lettere med Arbeidet, og Kosten er bedre end sæd-
- ↑ Paa Vigren er Natte-Skikken med Fladseng tildels afskaffet i den senere Tid. De Unge kaldes da ned fra Loftet til Morgen-Andagten, og enten foregaar saa Trakteringen nede i Stuen, eller Husfader og Husmødre kunne være saa snilde at bære den op paa Loftet, efterat de Unge allerede have lagt sig igjen; thi det skal vare saa hyggeligt at faa Traktering paa Sengen.
