finde Grund til at gjøre: er der nemlig en Mand med faa Børn og Tjenere, saa vilde det falde lidt uligt, om han med sine faa Husfolk skulde gjæste de Andre og saa igjen holde Lag for de mere folkerige Familier. Dog deltage de allerfleste, som ikke netop ere udfattige, og Regelen er ialfald den, at den, der indfinder sig som Gjæst, maa være forberedt paa at være Vært, naar Touren kommer til ham.
Med Værtskabet har det sig saa: Efterhaanden som Gjæsterne samles, i Mørkningen eller ud paa Aftenen, modtages de med en Dram og en Drik fjelgt Øl. Kvinder og Børn pleie naturligvis kun at nippe til det Stærke. I Løbet af Aftenen kan Enhver efter Behag forsyne sig med koldt Øl af en stor Bolle paa Bordet; men nogle Gange bydes fjelgt Øl rundt. Bespisningen bestaar i en Kake (hjemmebagt Rugbrød) samt Smaabrød (en Kringle eller et Par Skiver bybagt Rugbrød), ledsaget af en Dram. Men denne Bespisning pleier ikke foregaa ved nogen egen Bordsætning; man sidder under Samtale i smaa Hobe omkring i Stuen og faar Brødet i Haanden. Ved Afskeden, Kl. 11 eller saa, faar hver af Gjæsterne den 3die (paa nogle Gaarde kan det være den 4de) Dram samt en Lefse i Haanden Lefsen er til at tage med hjem, for at nydes ved det egentlige Aftensmaaltid, som der venter (i Almindelighed Bygmelssupe samt saltet Fisk og Potetes, Alt rigtignok koldt nu, saasom Kvindfolkene maalte lage det færdigt, før de gik hjemmefra). Paa en enkelt Gaard hørte jeg rigtignok om en anden Indretning af dette, rimeligvis en senere Tids Paafund: Ved den Tid, da Kakerne og Kringlerne skulle uddeles, lade de fremmede Familier sine Tjenestepiger gaa hjem og hente Aftensmaden hid, og nu sætter man sig hyggeligt til Bords, alle Gaardens 8 Familier: de Gifte, Mænd og Koner, Par og Par ved den øvre Ende af Bordet og Drengene ved den nedre, og Pigerne gaa omkring og forsyne hver sine Husfolk; Pigerne selv, som ikke faa