staa fast som Udtrykket for det almindelige Brug; thi flere Mænd, som jeg talte med en for en, brugte ensstemmig det samme Udtryk. Pladsemænd og Husmænd med mindre Husholdninger maa dog gjerne lade det forblive med „nogle Kander“. Men nu foregaar Kjøbet ofte saa, at en Mand kjøber en hel Tønde for siden at dele den med sine Naboer, og deraf kan den Forestilling være fremkommen, at hver Mand kjøber saa meget for eget Brug.
Endnu maa dog dette Brændevinskjøb kaldes stort; og i disse Opgaver er naturligvis ikke indbefattet, hvad der medgaar til de store Skaal-Bryllupper. Vel maa det erindres, at dette Brændevin, som gjerne kjøbes ind før Jul, skal vare Aaret om og navnlig tjene til Opfriskning i Vaarfiskets haarde Dage. Men saa kommer hertil en anseelig Jule-Brygning. Og det maa kaldes for meget, de mange Dramme med stærkt Øl til Juleaften og Julemorgen og ved Julebesøgene og i Julelagene og i Kagge-Øllet. Jeg frygter for, at det for Adskilliges Vedkommende bliver en halv Rus hele Helgen igjennem. At her nydes vel meget af Brændevin, det fremgaar ogsaa ved Sammenligning med de indre Bygder i Søndmøre: med samme Bestemthed som Brændevinskjøbet i Harham blev opgivet til Tønde, blev det her sat til „nogle Kander“, ofte til kun „et Par Kander“ eller endnu mindre[1].
- ↑ Til Prøve skal jeg anføre hvad jeg optegnede under en fortrolig Aften-Samtale med 4 Bønder inde i Søkelven. Den ældste af dem kunde mindes den Tid, da det endnu ikke var tilladt at brænde Brændevin; Enkelte kjøbte da en Potte til Julen, Andre slet Intet. Da saa Brændingen var bleven tilladt og almindelig indført, brændtes saa at sige paa hver Gaard til Julen, ofte ogsaa 2–3 Gange siden; mange Bønder, saaledes en af hine 4, brugte at brænde en Tønde for Aaret. Meget af dette solgtes til Handelsmænd og Andre, for 28, 24, indtil 22 Sk. Kanden (1 Kande er 3 Potter). Blandt Kjøberne vare gjerne Bygdens Tjenestegutter: den
