til[1]. Og dersom dette er saa, saa tør det ventes, at den nu paafaldende Tilbøielighed for Brændevin af sig selv vil dufte hen, naar Almuerne lytte til Lægernes Raad og indrette sit Kosthold som sit hele legemlige Liv paa en Maade, som mere stemmer med de almindelige Regler for Sundhedens Pleie.
Dog, saa meget end saadanne udvortes Ting som Madstel m. m. kunne have at betyde i denne Sag, og saa megen Magt end den herskende Bygde-Skik har med dens Forskrifter om Traktering for Gjæster o. s. v., saa veed jeg dog, at en Mands Villie, kan være endnu stærkere. Jeg fandt det vel utilraadeligt nu for Tiden at stile Opfordring til Almuen om at danne en Afholdsforening; men jeg siger dette, at en Bonde her vilde gjøre en god Gjerning, om han viste det Mod og Mandskab at bryde overtvært med den hele gamle Brændevins-Skik, saa det kunde blive aabenbart ogsaa paa Harham, at det gaar an at være Brændevin foruden og endda leve et sundt og fornøiet Liv.
En noget anden Sag er dette, at selv om Skikken vedbliver at bestaa i det Hele taget som nu, saa maa man inderlig ønske, at den befølges med stor Forsigtighed, saa den farlige Drik aldrig nydes til Overmaal, navnlig ikke paa Byreiser (se foran Side 334).
Til flere Harhams-Bønder yttrede jeg, at jeg nok
- ↑ Med denne Betragtning stemmer dette, at inde i Fjord-Distrikterne, hvor Kostholdet er bedre (mere Kjød, Melk og Ost), drikkes mindre Brændevin end ude paa Øerne, noget, som allerede Strøm bemærker (anførte Værk, 1ste Del, Side 550), fremdeles dette, at paa Øerne bruges en svare Mængde Skraatobak (og det ikke Rulle-Tobak, men selve Bladene som kunne faaes stærkere), en Brug som nok heller ikke er saa stor inde i Fjord-Distrikterne (se ogsaa herom Strøm, samme Sted, Side 551, hvor det hedder at Fjordefolket mest bruger Tobak til Snus, men Øboerne til at tygge og røge).
