skulde have Lyst til at være her en Jul over og besøge dem i deres Jule-Lag og drikke af deres Øl og hygge mig sammen med dem. Nu – maaske denne min Fremstilling kan naa frem til Harham inden Jul og blive læst i nogle af disse Lag. Det være da, som om jeg selv kom i Besøg. Jeg vilde tilønske de Forsamlede en ret glædelig Jul og saa tillade mig i al Oprigtighed at samtale med dem blandt Andet om de Ting, som jeg i dette Kapitel har berørt.
(Fortsættes.)
Kjære Forældre! – Vi have her for os en ret vakker Skare af Børn, der allesammen ligesom vi ere „undfangne i Synd og fødte i Misgjerning“, men hvem den barmhjertige Gudfader har annammet som Sine, da vi henbare dem til ham i den hellige Daab, hvor han fødte dem paany ved Vand og Aand, og tog dem som Lemmer af sit Pagtesfolk og tilsagde dem Børneret ved sit faderlige Hjerte og Arveret til den ved hans Eenbaarne erhvervede Forløsning.
Men ihvorvel vore Smaa saaledes i Daabens hellige Bad ere indpodede udi Christo, det sande Vintræ, vil det alligevel for en ret stor Del bero paa os Forældre, om de fremdeles igjennem hele Livet skulle forblive ved ham og vorde levende Grene paa ham; thi den „Naturens Vanart, dybe Fordærvelse og onde Tilbøielighed,“ som de have arvet af os, er ikke med Eet tilintetgjort i deres Hjerter, den skal derfor dagligen „dødes og druknes“, saa det i Daaben
