Side:Folkevennen 1858.djvu/61

Denne siden er ikke korrekturlest
57


Ole Vig fødtes den 6te Febr. 1824; da han døde den 19de December f. A., var han altsaa ikke fuldt 34 Aar gammel. Hans Fader, der ogsaa hedder Ole, var og er fremdeles Husmand paa Pladsen Vigmarken tinder Gaarden Vikan, Værnæs Sogn, nedre Stjørdalens Præste gjæld. – Nogen kunde sige, at vor Ven altsaa ikke havde Stort at slægte paa. Men det havde han dog. Endnu er hans Farfader kjendt og omtalt i Bygden som en mærkelig Mand. Der fortælles dette Sagn om ham: da han engang kom til Præsten for at indskrives til Konfirmation, var han saa ung og liden, at Præsten efter en kort Prøve viste ham tilbage. 6 andre Børn lede samme Skjæbne, og disse gik sin Vei; men hin gik atter til Præsten, bad ham om at blive prøvet i nok et Stykke, bad endnu en Gang og vakkert; saa spurgte Præsten ham igjennem hele „den store Pontoppidan,“ antog ham og stillede ham øverst. Trods hans store Evner blev han kan simpel Husmand og levede i smaa Kaar, saa Børnene og deriblandt Ole Vigs Fader tildels maatte vanke om paa Bygden. Men han forbausede Folk ved den Gave, hvormed han kunde gjentage hele Prædikener, og endnu erindres det Ord af ham, at han mente, han skulde have været god til at lægge ud, om han var bleven præstlært. Og han maa have vundet sine Bygdefolks Yndest; det siges ialfald, at Folk vare gode mod hans Børn og hjalp dem frem i deres Fattigdom.

Blandt disse Børn var som sagt vor Oles Fader. Han er omtalt for mig som en baade forstandig og brav Mand. Vi kjende vor Ole Vigs herlige Gave til at udtrykke sine Tanker og Følelser, og det er mig sagt af den nævnte Barndomsven, at netop hans Slægtninger paa Fædresiden udmærke sig derved, at de have saa godt for at snakke for sig.

Men Hjertelaget synes vor Vig at have arvet efter Moderen. „Faderen har – det er dennes egne Ord – et noget hastigt Sind; men Moderen havde et mygt Sind, og Sønnen lignede hende mest: han taalte ikke Haardt, Graaden tog ham strax; men han behøvede ikke Haardt heller, for han var lydig og snild“. Godt Nemme har dog ogsaa Moderen havt, og hun var derhos fortrolig med Bøger. Jeg kjender ikke hendes Navn; men hun