var en Gaardmands-Datter fra Storvalstad i Stjørdalen, og hendes Moder var kommen fra Helgeland.
Allerede i sit 4de Aar sad Ole Vig med Bogen under Moderens Veiledning. I de første Aar var han stam; men det gik alligevel saa let og glædeligt; om Aftenen laa han i sen Seng og gjentog for sig selv de Bogstaver, som han havde lært den Dag. Tidlig tog han fat paa „Tusindbogen,“ en gammel historisk Psalmebog med 1010 Psalmer. Moderen fortalte ham især af Horsters Bibelhistorie; i den var der Psalmevers, og Ole var da ivrig med at finde op i Guldbergs Psalmebog, hvor de hørte hjemme, og hvergang han havde fundet, hvad han søgte, var det hans Glæde at vise Moderen det. Faderen siger, at han ved saadanne Leiligheder ofte følte sig beskjæmmet ved de Ord, der faldt; „han havde saa varmt Hjerte, den Lille, og saa godt for at udtale, hvad der bevægede sig derinde.“
Der var oprindellg 4 Børn; men de to døde spæde, og kun en yngre Søster voxte op sammen med Ole. Det var snart hans Lyst at læse med hende. Hun skal have viist endog hurtigere Nemme end han; han var dybere og bedre til at lægge ud. De to havde bestandig saa meget at tale sammen om, og som de voxede til, lærte de at holde af hinanden ogsaa som Broder og Søster i Christo.
Han tog nok Del med Nabobørnenene i deres Lege, men kun lidt; oftest stod han for sig selv, saa paa dem og smilte – det er Faderens Ord. Hjemme brugtes hans Fristunder til Bogen. Snart vare Husets Bøger læste atter og atter, og han trængte til flere. Engang var der Tale om at faa oprettet en Bogsamling i Bygden, med Penge-Tilskud fra Deltagerne. „De maa lægg til, De og, Far, lidt – saa faar vi og sjaa i Bøkan,“ ivrede han.
Som han var Forældrenes Fryd, saa blev han Gjenstand for Skolelærernes og Præsternes glade Opmærksomhed. Allerførst skal daværende resid. Kap. Bugge være bleven opmærksom paa ham ved en Katechesation i Kirken over de Ord: „Værer barmhjertige“ o. s. v. „Den Lille,“ som han kaldtes, svarede for dem allesammen, og fik offentlig Ros. Han var da høist 9 Aar – Noget, jeg regner mig til ved at agte paa, hvad Aar Præsten flyttede fra Bygden. Han kan ialfald ikke have været stort ældre, da en anden Præst
