Side:Folkevennen 1858.djvu/63

Denne siden er ikke korrekturlest
59

ved en Skoleoverhøring satte ham paa Prøve med det Spørgsmaal: „Kan Du læse mig det 11te Bud?“ „Det staar ikke i min Bog det,“ svarede Gutten flinkt. Sognepræst Heyerdahl fik ogsaa store Tanker om ham ved en Katechesation over den store Fiskedræt. Meget fornuftig svart,“ sagde Præsten og klappede Gutten paa Kinden. Han kan da ikke have været over 11 Aar. Da Ole Vig gik til Konfirmation, fik han være med paa en Søndagsskole hos nuværende Præst Hirsch; han var, hedder det, den eneste Ukonfirmerede, men blev dog flyttet op blandt de Øverste. Ved Konfirmationen under Provst Widerø udmærkede han sig fremdeles, og det var Widerø, som ved sine Tilskyndelser formaaede Faderen til at optage Laan og bekoste Oles Ophold ved Klæbo Seminarium.

Paa en Reise i det Throndhjemske ifjor Høst hørte jeg det Sagn, at Ole Vigs forrige Lærere ved Seminariet skulde være blevne ikke lidet overraskede ved at se den Dygtighed, han i de modnere Aar har lagt for Dagen; man havde ikke ventet noget saa udmærket af ham. Dette Sagn stadfæster nu en af hans Lærere. Det feiler jo ikke, at han stod sig meget godt ved sin Afgangs-Examen, og til den gode Charakter blev der desuden tilføiet rosende Ord om overordentlig stor Lærelyst og mere end almindelig gode Aands-Evner. Men med alt dette nærede man dog ikke større Tanker om ham, end at han ligesom flere af hans Med-Elever gav grundigt Haab om at ville virke til Velsignelse i Almueskolens Tjeneste. „Føier jeg hertil, siger Læreren, at han henregnedes til de bedste Elever, som Seminariet til den Tid havde havt, saa er Billedet temmelig fuldstændigt.“ Som Aarsagerne til, at han ikke vakte større Opmærksomhed, anføres dette, at da man vidste, at han – som nys erindret – havde nydt nogen videregaaende Undervisning hos Hirsch, saa ventede man ogsaa mere af ham end af de Andre. Mere tør man maaske lægge Vægt paa den Betragtning, at Ole Vig i de to Aar, han opholdt sig ved Seminariet, var saa aldeles optaget med at lære det meget Nye, at han ikke vandt med at bearbeide det paa sin Maade og udvikle sine egne Tanker. Beskeden som han altid var, synes han paa Seminariet endog at have været bly og forknyt. Jeg slutter saa af et Træk, som hans Kammerat har meddelt til Prøve paa, hvor øm han var og lidet taalte