Haardt: Engang havde en Lærer talt noget alvorligt til Eleverne om norsk Stil, som han syntes, det gik daarligt med, og det græd Ole Vig saa saart over siden, uagtet Irettesættelsen ikke egentlig gjaldt ham, men alle i Almindelighed. Han var ogsaa i denne Tid liden og spæd af Væxt, saa det – at slutte efter nogle Yttringer af Faderen – nok ikke var mere end saa, at han holdt ud med den Flid, han viste som Lærling. Han var paa Seminariet i Alderen fra til Aar; i denne Alder pleier Ynglingen jo skifte Stemme; men dette var ikke Tilfældet med Vig; han vedblev at synge Altstemmen i Seminaristernes Sangchor, lige til han blev dimitteret – Noget, som kun skal have hændt med en Elev foruden ham.
Men da mod Slutningen af hans Ophold ved Seminariet Rektor Bugge kom op til Klæbo for blandt Seminaristerne at søge en Huslærer for sin Svoger, Provst Magelsen, da Sognepræst til Aafjorden, saa valgte han Ole Vig og det, som det siden blev fortalt, uden at raadføre sig med Lærerne, men kun paa Grund af hans tiltalende Udseende.
Det var om Sommeren 1843, at O. Vig forlod Seminariet, og hos Magelsen var han i to Aar. Derfra kom han til Christiansund og var først i 3 Aar Andenlærer ved Kirkelandets Almueskole der, siden i Aar eller til Udgangen af 1851 Tredie-Lærer ved Borgerskolen. Jeg har seet hans Foresattes Bevidnelser om ham i alle disse Stillinger: de indeholde alle Ros over hans Gaver og Flid som Lærer; og ligesom paa Seminariet, saaledes ogsaa her berømmes hans beskedne og blide Væsen samt pletfrie Sædelighed.
Men medens han saaledes svarede til det Seminarium Forventninger, fra hvilket han nys var udgaaet, og medens han ved Selvstudium fortsatte de paa Seminariet gjorte Begyndelser, udviklede der sig i disse Aar noget Nyt hos ham. De Tegn og Mærker, som allerede i hans Barndom tydede paa noget usædvanligt, slog ikke feil. De store Kræfter, som slumrede hos ham, maatte vækkes ved noget Stort. Grundtvigs aandfulde Skrifter tiltalte hans Aand, og nu blev han først naturligvis Grundtvigs Discipel. siden den selvstændige Ole Vig.
