Kjæmper falder det os ikke synderlig ind at tænke paa det Blide og Ømme. Visselig vare vore Forfædre ikke følesløse for Venskab og Kjærlighed; men det bar dem stærkt imod at lade sig mærke dermed, og naar det stundom skeede dem, at Ømheden brød frem i Ord, saa hørtes de gjerne selv at spotte derover som over et Øiebliks Svaghed. Det forekommer mig, at der er meget af denne Art i Nutidens Bonde-Almue: der kan være et godt og kjærligt Forhold mellem Ægtefæller; men de aabenbare sin Ømhed saaledes, at han med Flid driver sin Gaard og hun med Omhu sysler i sit Hus; det kan se ud, som om der ikke egentlig var Mand og Kone i Huset, men kun Husbonde og Madmoder. Det feiler visselig ikke, at der kan være Hjertelighed og Glæde; men der er endnu mere af Alvor og Betænksomhed, og det Skjønne gjælder lidet her ved Siden af det Nyttige.
Det Eiendommelige i Hus-Skikken mellem Ægtefæller gaar igjen i Forholdet mellem Forældre og Børn.
Lad mig først fortælle om en egen Moderkjærlighedens Skik, som jeg blev opmærksom paa i de øvre Bygder i Dalerne, Soknedalen og Støren m. fl. Ved nogle Dages Ophold hos en hæderlig Bondefamilie fik jeg sætte mig temmelig godt ind i Almuens Husliv og Sysler og Bekymringer og Glæder. Jeg fulgte med Manden ud paa Marken, ind i Smidien, Stalden o. s. v., og Konen førte mig op paa Stabburet og Loftet, hvor hun havde de Sager, som vare Gjenstand for hendes husmoderlige Omsorg. I selve Stuen, som paa en Gang er Kjøkken og Soveværelse og Arbeidsrum og Barnekammer, kan det jo ofte i den Fremmedes Øine se baade uordentligt og uhyggeligt ud; men saa kan man blive deste mere behagelig overrasket ved at betragte Klæde-Loftets Pyntelighed og Orden. Men hvad der mest fornøiede mig paa Loftet i dette Hus, var 4 Kister, som stode langs Væggene, malede
