med den dueligste Skolelærer i Bygden eller med Præsten eller nogen anden dannet Mand, at Gutten skulde komme hen en Gang hver 14de Dag eller hver Maaned for at faa et Par Timers Retledning. Fremdeles, Søndags-Skoler (hellere dog: Aften-Skoler paa andre Dage i Ugen) burde være indrettede saa, at de væsentlig skulde give Veiledning til Selv-Undervisning, og her burde ogsaa Tjeneste-Gutten være med. Saadanne Skoler skulde jeg derfor ønske at se i hver Bygd, og forsigtigst var det kanske at indrette dem saa, at Deltagerne mødte ikke hver Uge, men kun 2 eller endog kun 1 Gang om Maaneden. Mange Skolelærere have allerede med Opoffrelser faaet saadanne Skoler i Stand og holdt dem i Gang i Aarevis, og der maa fremdeles regnes paa deres Bistand; men det er dog ikke min Mening at udstede noget Opraab til dem om yderligere Opoffrelser i denne Retning; Skolelærernes Kaar ere saadanne, at man heller maa søge at skaffe dem Lettelser end at lægge nye Byrder paa dem; men jeg siger dette, at Bygdens Mænd kunde gjøre en god Gjerning ved at yde Penge-Tilskud, saa der kunde loves en passende Løn for duelige Lærere, som vilde paatage sig Arbeidet. Kom dette først i Gang, saa Søndags- eller Aften-Skolen blev en halv offentlig Skole, saa vilde det falde naturligt, at der ved hvert Aars Udgang blev holdt et Slags Examen; derved vilde Læreren faa viist, hvorledes han har arbeidet for at gjøre Fyldest for sin Løn, og derved vilde fremdeles Lærelysten og den ærekjære Iver hos Eleverne faa en gavnlig Spore. Men saaledes vilde man nærme sig til det Maal: at faa planmæssig Selv-Undervisning indført som staaende Skik blandt den modnere Ungdom.
Nu, da jeg først har talt for Selv-Undervisningens Alvor og Grundighed, kan jeg mere trøstig gaa over til at anbefale – naturligviis især for ældre Folk – en friere og mere udbredt Læsning af flere Bøger af blan-
