anbefale Sagen for Skolemesteren eller andre mere øvede Mænd og faaet deres Løfte om, at de skulde forsøge at faa Foreningen stiftet. Jeg har gjerne tilraadet at begynde ganske smaat, og uden mange Ophævelser med Møder o. s. v.; naar fem eller ti Mænd i et Nabolag vare enige, saa kunde Sagen sættes i Gang, og Naboerne kunde slutte sig til siden. – Hine saakaldte Love anfører jeg her til mulig Veiledning for Andre:
Love for Bog-Foreningen i N. N. Skole-Distrikt.
§ 1. Hver den, som lægger 24 ß for Aaret, er Medlem af Foreningen og kan faa Bøger til Laans. § 2. Det overdrages til Bestyrelsen at vælge Bøger, besørge dem indkjøbte, bestemme Udlaanings-Tiden m. m. Bestyrelsen kan bestaa af en Formand, en Bibliothekar og en Kasserer. § 3. En Gang hvert Aar indbydes alle Medlemmer til et Møde; Bestyrelsen fremlægger her sine Regnskaber og de førte Fortegnelser over indkjøbte og udlaante Bøger m. m., og derefter vælges Bestyrelse for det kommende Aar. § 4. Bogsamlingen maa aldrig opløses. Hvis Medlemmernes Antal nogensinde bliver mindre end 5, saa skal Bestyrelsen anmode Bygdens Formandskab eller Skolekommission om at tage Bøgerne i Forvaring, indtil der danner sig en ny Forening i Distriktet med samme Grundregel som i nærværende. § 4. § 5. For hver 10 betalende Medlemmer kan Bestyrelsen tilstede en Friplads.[1]
- ↑ I en Bogforening, som i Begyndelsen næsten ganske bestod af Husmænd og Tjenestekarle, noget over 30 i Tallet, var Friplads tilstaaet en Husmand, som med en stor Børneflok levede i yderlig Fattigdom. Ved Udløbet af det første Aar var jeg tilstede i Aars-Mødet, og nu viste det sig af Protokollerne, at netop denne Mand var den af Medlemmerne, som havde havt flest Bøger til Laans, 13 ialt. Han var tilstede i Mødet. „Sig mig, du Hans, har du virkelig læst alle disse Bøger?“ „Ja.“ „Saa fortæl os, hvorledes har
