ere istand til at tilintetgjøre det mindste Gran af Materien,
ligesaalidt ere vi istand til at frembringe eller skabe et
saadant Gran. Naar der i Kemien tales om at frembringe
et Legeme, saa menes dermed ikke andet, end at man kan
udskille dette Legeme af en kemisk Forbindelse, hvori det
allerede er forhaanden, eller at man kan sammensætte det
i dets givne Bestanddele: Jern kan ikke faaes af andre Materier
end af saadanne som indeholde Jern, Guld ikke af
andre end af saadanne som indeholde Guld, rødt Kviksølvoxyd
kan ikke frembringes, dersom man ikke har Kviksølv og
Surstof.
Før møngø Aar sia sto e up tile ein Syndagsmørgo i Juni Maane, før e haddø tænkt e vilde gaa te ei fatikø Ekkjø, so buddø eisømall burti ein Bjørkøskog. Noko Smaattri, so e vildø ha’ mæ me, knyttø e in i eit Plagg o settø i Vægøn. Følkø i Bygdn vøro ’kji endaa uppø, førdi den, so lytø gaa paa tungt Arbei heilø Veka, bli so traayttø te Laurdagskveldo, at han søvø gjednø langt paa Dag o Syndagadn. Ner Følkø staa up so tile, at dei faa biska[1] o klædt se paa før o koma i Ti’n te Kjyrkjy, so tykja dei dæ æ tis nøk.
Sole va nyle komi aavør heilø Daln o skjein so fint, Hemeln va klaarø so Spegjil, o Alt va so role, so dæ skulde vore Minnat. Fjorn va stillø o blankø, o daa Sole kasta Straaludn beint ne’paa’n, saag’n ut før mi Augo, so’n skulde vøre taa Gull. Men va alt anna role
- ↑ spist Frokost.
