Side:Folkevennen 1859.djvu/165

Denne siden er ikke korrekturlest
161
Skaal-Tale 17de Mai.
Holdt i Studentersamfundet
af
Kandidat Ferd. Roll.

Med hvert Aar, som gaar, blir denne Dag os mere kjært og hjemlig, og med Dagen ogsaa den Sag, hvis Navn den bærer. Det tør vel hænde, at der før i Tiden har været større Begeistring. Men det skal ikke lede os vild og bringe os til at tro, at Frihedsaanden nu skulde være mindre vaagen og stærk Naar Dampen arbeider, ser man den ikke. Og vi skal desuden erindre for det Første det, at Begeistring ikke synes at være vor Slægts Særtegn, og dernæst det, at Begeistringen og dens Grad ikke er det eneste eller det mest ubedragelige Kjendemærke paa den Styrke og Inderlighed, hvormed en Tanke omfattes. Der er Noget, der veier op mod Begeistring og er vel saa fast at bygge paa baade i Fred og i Ufred: Det er den rolige erfaringssikkre Overbevisning, det er Forstandens lidenskabsløse Erkjendelse, det er de mangfoldige saavel aandelige som ydre og sandselige Idrætter og Værker, der lidt efter lidt hæfter sig ved og binder enhver Forfatningsform. Den blotte Begeistring bliver let et Udhængsskilt, som man lader hænge ude, efterat Manden baade er død og begraven.

Det er med Folkene som med den Enkelte: giv en trælbunden Mand fri, i Begyndelsen, saalænge der endnu er Spor efter Baandene baade paa Krop og i Sind, vil den nye Tilstands Herlighed staa ham stadig levende for Tanke og hans Væsen vil hæve af Jubel; men, altsom Tiden rinder, vil Jubelen dæmpes, de synlige Tegn paa Frihedsglæden blive færre, og han vil ikke altid have det, han har vundet, fremme for sin Bevidsthed: han vil ikke længer saa stærkt føle sig som fri Mand; men han vil langt stærkere tænke, handle og leve som fri Mand, og naar