Side:Folkevennen 1859.djvu/170

166

95 i de 3 følgende Aar, hvori Provst Vibe var Bibliothekar, og Selskabets Bestyrelse bestod af Formandskabets Medlemmer i Forening med Sognepræsten. I de følgende 8 Aar var, med Undtagelse af $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Aar, den residerende Capellan Bibliothekar; men deels paa Grund af hans for den største Deel af Menigheden mindre beleilige Bopæl, deels vel ogsaa fordi Sagen havde tabt Nyhedens Interesse, vedblev Medlemmernes Antal at formindskes aarlig, saa at der i Aarene 1849 og 1850 kun var 38 Medlemmer. Imidlertid nød Selskabet den Gunst at modtage 1853 af Oplysningsvæsenets Fond 10 Spd., hvorved en god Forøgelse af Bøger skete, og man besluttede, for at skaffe et større Antal i Menigheden Fordelen af den opbyggelige og belærende Læsning, som Bogsamlingen tilbød, at dele Bogforraadet i to lige Dele til Udlaan fra to forskjellige Steder, et i hvert Hoveddalføre, saaat Kirkesangeren for Hovedkirken i østre Dalføre og Formand Paul Nygaard i vestre Dalføre velvilligen besørgede Bøgernes Udlaan og førte Regnskabet. Medlemmernes Antal tiltog glædeligen i de følgende Aar og var i Aaret 1854 steget til 54, men i 1855 til 80. Opmuntret af den tiltagende Læselyst hos Almuen og den stærkere Søgning efter Almuebogsamlingen ved dens Fordeling i Districterne, besluttede man yderligere at lette Udlaanet ved i ethvert af de 4 Kirkesogne at faa en Bibliothekar med en lille Bogsamling efter Forraadets Størrelse, og fra Nytaar 1857 at regne deltes omtrent 500 Bøger, som Bogsamlingen da var steget til, i et passende Forhold til Hovedsognet, Nykirkesognet, Follebo og Svadsum. I de to mindste Sogne, Follebo og Svadsum, besørges Udlaan fra Kirkestuerne hver Helligdag efter endt Gudstjeneste, og denne Ordning af Sagen har viist sig særdeles velgjørende. I Hovedsognet og Nykirkesognet have tvende beleiligt boende Gaardmænd besørget Udlaan. I Aaret 1857 talte man da igjen over 100 Medlemmer, og 1858 steg Antallet til