mindre Skolelærerseminarium – og havde alle gjort sig samme rosværdige Flid, saa vilde sikkerlig ogsaa Udfaldet have været mere jævnt godt i alle Distrikter; thi Enhver veed jo, hvormeget Lærerens Personlighed bærer Skolen.
Det er nu det 3die Aar, Søndagsskolen i S. – existerer, og der skulde nu undervises i Kirkehistorie foruden de gamle Fag; men jeg kan endnu ikke vide, hvilken Fremgang i Skolen i delte Aar har eller vil faa, da Aarstiden hidtil har hindret dens Fremme, og det er først herefter, man kan vente hyppigere Besøg af Eleverne.
Jeg har i min Barndom, da jeg voxede op mellem Bondegutter paa Landet, seet forbausende Exempler paa, hvorledes tilfældig Erhvervelse af de tarveligste Kundskaber forrentede sig i Fremtiden, og det gjennem en hel Slægt af mere end almindelig dannede Bønder, der have været som Lys i deres Bygd og en Pryd for Egnen, saa at jeg her synes at have Grund til at glæde mig over den Sæd, som er udsaaet, om den end er af en ringere Sort og i ringe Mængde udstrøet, – „Mennesket faaer jo og planter, men – Herren giver Væxt og Frugt.“ Maatte det ogsaa ske her som paa ethvert Sted, hvor det sker i Jesu Navn!
- Saude i Thelemarken, d. 31 Mai 1859.
S. O. Wolff.
I Aaret 1855: 6,528 Spd., i 1856: 6,654½ Spd., med et rundt Tal mellem 6 og 7 Tusinde Daler aarlig – se, det er hvad Amtmanden i Romsdals Amt har maattet
