tilpligte uægte Børns Fædre at udrede som Opfostrings-Bidrag.
Det Beløb, som falder paa Fædrene, er kun Halvdelen af, hvad Børnenes Opfostring antages at koste; den anden Halvdel maa Mødrene bære. Den hele Udgift for de samme uægte Børn bliver altsaa ikke 6–7000 Spd., men det Dobbelte deraf eller 13000 Spd. aarlig.
13000 Spd. – er det mange Penge, regnet for et helt Amt?
Vi skulle gjøre en Sammenligning: Efter Bevilgning af Amts-Formandskabet blev der i det samme Amt udlignet paa Matrikul-Skylden:
i | Aaret | 1851: | 10,641 | Spd., |
- | – | 1882 | 10,636 | –, |
- | – | 1853: | 9,669 | –, |
- | – | 1854: | 14,500 | –, |
- | – | 1855: | 14,497 | –. |
Hin Skat paa Usædeligheden er altsaa omtrent jevnstor med samtlige Gaardbrugeres Udredsler til Amts-Kommunen (til Veivæsenet, Medicinalvæsenet, Landbrugsskolen og den øvrige Mangfoldighed.)[1]
Det har sig paa flere Maader med de uægte Børns Forældre: 1) nogle faa dødfødte Børn eller se dem dø saa snart efter Fødselen, at der ikke bliver Tale om Opfostring for dem; 2) andre og forhaabentlig de fleste gifte sig sammen, saa Øvrigheden ikke faar noget med Børnenes Opdragelse at gjøre; 3) atter andre Forældre-Par blive uden Tvivl forligte saaledes, at Fædrene godvillig vedtage at yde Mødrene rimeligt Opfostrings-Bidrag, saa det ikke
- ↑ Ganske nøiagtig er dog ikke denne Sammenligning: disse Amtskommune-Udgifter ere kun for Land-Distrikterne, hin Usædeligheds-Skat derimod falder ogsaa paa de inden Amtets Grændser liggende Byer (Aalesund, Molde og Christiansand), hvorom mere nedenfor.