gjøres Behov at paakaldte Øvrighedens Mellemkomst; 4) endelig er der en Del Forældre-Par, som beholde Børnene ilige, men som hverken gifte sig sammen eller forliges angaaende Opfostrings-Byrden, saa Amtmanden efter Mødrenes Klage og Begjæring overensstemmende med Loven maa tilpligte Fædrene at udrede et vist Opfostrings-Bidrag. Det er altsaa kun denne 4de Del af Forældre-Parrene, som den ovenanførte Opgave gjælder.
Antallet af uægte fødte Børn i Romsdals Amt, Byerne medregnede, var
| i | Aaret | 1851: | 311 |
| - | – | 1852: | 320 |
| - | – | 1853: | 340 |
| - | – | 1854: | 377 |
| - | – | 1855: | 396 |
Saa stort var da ogsaa Antallet af Forældrepar (hvis ingen Tvillingfødsler gjorde en Smule Forandring). Men Antallet af de Barnefædre eller af de Forældre-Par, hvis Opfostrings-Byrde ovenfor blev angivet til 6–7000 eller til 13000 Spd., var i Aaret 1855: 96, i 1856: 90, altsaa kun en Fjerde-Del at det hele Antal.
Dersom vi havde Opgaver over Opfostrings-Udgifterne for de Forældre, som ovenfor bleve nævnte under No. 3, – dersom vi kunde sætte i Penge det Formues-Tab, som vistnok opstaar for adskillige af Forældrene under No. 2 derved, at de formedelst et Barns Fødsel finde sig nødsagede til at gifte sig i Utide, hvoraf Følgen kan blive, at de komme til at leve sit hele Familieliv i Armod, – dersom vi endelig kunde beregne Formues-Tabet for de Forældre eller ialfald de Mødre, som erindredes under No. 1 (f. Ex. Piger, som formedelst frugtsommelig Tilstand maa forlade sin Tjeneste), se, da skulde det vise sig, at selv det store Tal 13,000 Spd. ingenlunde angiver den hele Skat paa Usædeligheden.
