med Skallen. Men dog vil det Barn, som er blevet drevet til at lære sin Bog ud, have lært en Ting: at lyde, at tvinge sin Ulyst og bøie sig under Forældrenes Befaling. Mon vi ikke ogsaa heri tør se en Grund til at her i det Hele taget er et meget lovlydigt og skikkeligt Folk i disse Bygder?
Ja, den Myndighed hvormed Børnene holdes til Bogen, har endog været anvendt over Ungdommen langt ud over Børne-Aarene. Indtil for ganske faa Aar siden var det Kirke-Skik her i Harham at alle Ugifte, „Drenge“ og Piger (Tjenere og hjemmeværende Børn), maatte møde frem i Kirken til Overhøring for Præsten. Det var gjerne en Lørdag, før Altergangen Vaar og Høst. Dette har engang været almindelig og lovbestemt Skik hele Landet over,[1] og her paa Østlandet har jeg hist og her hørt gamle Kirkesangere tale om den som brugelig i deres første Tid. Men kan paa Harham har jeg truffet til at høre, at den gamle Skik har staaet ved Magt indtil for ganske nylig, og havde Præsten føiet de Ældre i Menigheden, saa skulde den vel bestaaet fremdeles. Thi at de Gifte, „Mændene,“ vare frie, men at „Drengene,“ de Ugifte (skjønt ofte gamle nok), vare underkastede saadant Tilsyn med deres Christendoms-Kundskab, det stemmede saa vel med de herskende Begreber her om god Hustugt, og at „Ungdommen“ fik slippe fri i dette Stykke, det kunde se ud til at være Noget af samme Slags, som at Loven nu ogsaa tilsteder en ung Person at være Løskarl istedetfor at tage fast Tjeneste, hvilken Frihed, som før viist er Gjenstand for Mændenes Bekymring og Modstræben (Kap. 3).
- ↑ Det tydeligste Lovbud herom er vel Res. 2 December 1740. Ved Loven om Almueskolevæsenet af 1827 blev det gamle Bud afskaffet, idet det nu bestemtes, at kun i de første 2 Aar efter Konfirmationen skulde Ungdommen være pligtig efter Tilsigelse at deltage i Katechisationen paa Kirke-Gulvet.