Side:Folkevennen 1859.djvu/267

Denne siden er ikke korrekturlest
263


Skildringer af Folkelivet i Norge.
(Meddelt af N. Nicolaysen.)

Blandt Haandskrifterne i de offentlige Samlinger i Kjøbenhavn er der ikke faa, som handle om Norge, men det er mest Sagaer og Skindbreve i vort gamle Sprog eller Lovbøger, historiske Skrifter, og Protokoller fra en nyere Tid. Kun sjelden støder man paa mere udførlige Skildringer af Landfolkets Vilkaar, Seder og Skikke. Naar fraregnes hvad der før er trykt, har jeg ikke fundet andet af den Slags end de efterfølgende Optegnelser, som gjemmes paa det kongelige Bibliothek i den Thottske Samling (folio No. 1719). Forfatterne har ikke navngivet sig; det første Stykke er, som det vil sees, skrevet i 1688, de øvrige noget efter at Konfirmationen var indført, 1736, men dog neppe senere end 1750; No. 2 og 3 ere fra samme Haand.

Efterat Hr. Eil. Sundt i Folkevennen oftere har givet baade lærerige og underholdende Skildringer af vort Folkeliv, kan ogsaa de ovennævnte hevde sin Plads her, forsaavidt de kaste et Lys paa hvad der nu finder Sted, og saaledes tjene til at gjøre Sammenligning mellem Før og Nu. Stykkerne om Skikkene i Hordeland og paa Voss ere endog, saavidt mig bekjendt, de eneste af den Slags. Rigtignok haves der et Skrift fra 1723 om Strilerne, som udtogsvis er meddelt af N. Nyerup i Høst’s Hefteskrift for Politik og Historie 1ste Bind Side 25 ff, men dette indeholder ikke stort. Navnet Striler er sandsynligvis meget gammelt, uden at dets Betydning kjendes. Rimeligvis har det fra først af, ligesom nu, været et Øgenavn, som Byfolket i Bergen brugte om Bønderne, men kun om dem, som bode Byen nærmest, enten mod Land- eller Søsiden; deraf Inddelingen i Hav- og Landstriler. Under de sidste