Side:Folkevennen 1859.djvu/269

Denne siden er ikke korrekturlest
235

som hun tog forlods siden i Arv, som en Morgengave efter Loven, og naar det var gjort, og med Haandrækkelse stadfestet, blev Brudgomen sat hos Bruden. Derefter omgik en stor Skaal med Øl udi, og derudi en liden Skaal svømmende. I den sidste tog man Øl og drak Brudgomens og Brudens Velgaaende, og gav Penge i Skaalen; og den, som ej havde Penge, lovede Kreaturer eller andet til Boskab, eller hvad de selv vilde. Da nu Maaltidet var endt, skulde Bruden beredes til at danse, og derfor maatte aflægge sin Krone og anden Stads, hvorfor en ung Karl af hendes Slegtninger indkom med et Haandklæde om Hals og Armer og et Lys i hver Haand, og dermed ledsagede hende i i Brudekammeret, dansende for hende. Da hun nu var klæd med en rund Hue og Hat saavelsom Trøje, til Dans beredt, blev hun lagt i sin Seng, og begge hendes Brudemænd sat for Sengen. Da kom Brudgomen, og skulde love hende igjen en Gave, om han maatte saa Lov at lægge sig hos hende. Gjorde hun det godvillig, var Sagen ude, men kunde han enten med Magt borttage Mændene, eller med List komme i Sengen, fik hun Intet; og det var Spot for disse Mænd, som og hendte i dette Bryllup, idet Brudgomen praktiserede sig over Sengen og kom ned, mens Mændene drak allerlystigst, og lagde sig hos Bruden dem uafvidende. Da dette var skeet, blev hun ligeledes indført igjen ved den Person, som for hende dansede med Lysene, og saaledes glædede sig alle samlede Gjester.



2. Anmerkning om Nordhordelands Skikke.

Naar deres Børn fødes til Verden[1], tillades et lidet Kar, hvori øses lunkent Vand, hvormed Barnet tvættes

  1. Dersom Moderen haver store Smerter ved Fødselen, stryge de hende med den højre Forfod af en Bjørn, hvilket ganske vist plejer hjelpe. (Forfatterens Anmerkning).