eller som de sige: me skje lauga Bodne. Derefter bliver Barnet iført linnede Klæder og videre svøbt med en List, og saaledes overleveret Moderen til Eftersyn, hvilken da skal forære den, der frembærer det, en Gave, som gjerne bliver en Mark Dansk, lidt mere eller mindre, som Tilstanden kan være. Naar saa Barnet tages fra Moderen, for at lægges i Vuggen, skal der tillige lægges deri en Psalmebog, et Stykke Fladbrød og en Kniv eller Sax, hvilke tre Ting skal bevare det fra at forbyttes, eller, som det beder, so heve ikkje Hulde Magt me di. Saasnart de kan faa indbudet Fadderne og nærmeste Venner til Barselgilde, maa Barnet føres til Kirke for at døbes, og forinden forsynes det med en stor Synaal, kaldet Ullseime, som sættes i Hovedbunen, eller Hovedklæderne rettere kaldet, paa den højre Side af Hovedet, hvilken Naal videre skal bevare Barnet fra Forbyttelse af de Underjordiske. Det er vel troligt, at deres Overtro i disse Poster aftager, dog bruges disse Ting i værende Tid, som en Ceremoni.
Naar de Indbudne saa komme fra Kirken med Barnet, spises og drikkes der i en eller to Dage, hvorved dette Gilde tager Ende.
Børnenes Opdragelse er efter deres Maade overflødig, kjelen og gelassen.[1] Arbeide de, da maa de spares, at de ikke skal forlastes, hvorved Kræfterne kunde aftage, men Tid efter Tid vænnes saaledes til det tunge og stedsevarende Arbeide, at det mere bliver dem en Vane, end udkræver deres Styrke at bære de tunge Byrder. Om Søn- og Helligdage læser og lærer Ungdommen det Meste, den lærer; thi paa de andre Dage gives ingen Tid dertil, om Bonden skal erhverve Føden for og med sig og Sine. Naar de saa have naaet deres 18 eller 19 Aar, tænkes der paa deres Konfirmation, som og gjerne i de Aaringer gaar for sig.
- ↑ lemfældig.
