altid maa vige for den Rige. Efterat Enhver er sat til Bords, tager Kjøgemesteren en Trætallerken, med hvilken han 3 Gange banker paa Veggene oppe ved Højsædet, hvorefter Alle maa tie, medens han siger: Give no Lyd lite Gran, so skje De strax komma til dekan Snak aa Tale, og derpaa begynder han saadan Oration.[1] Daa De heve no vaare skikkelig aa reist so laange Veg, for aa drikka eit lite Brydlaup med desse godt Folk, so ska De no vera velkomne aa taka til Takke med, kvat Spisning Huse kan gjeve deko; aa derpaa ve me begynna aa gjera ei vesal Bøn til Gud. Derpaa begynder en Dreng, som dertil er ordineret[2], at læse til Bords, og saasnart han har udlæst, begynder Kjøgemesteren at synge et Vers af en Psalme. Naar dette er skeet, beder han dem spise med disse Ord: vere no rauste aa nøra deka, de heve reist laange Vege. En Times Tid eller to herefter begynder Kjøgemesteren igjen at banke 3 Slag med forrige Ord: kjere Vene give no Lyd lite, og naar da Alle ere stille, ordinerer[3] han hvad Embede Enhver skal have og forrette, talende saaledes: sete no i Herrens Fred! daa de gode Vene heve no vaare saa rauste aa komme, so er Brurefolkets Begjer Enkver ville hjelpe dei te Kjørkje imorgo, og som da e ein Skik, Enkver heve sit Embede. so heve di dan Trunæ, Eingja unskulda seg. Det gode Menne N. N. og N. N. ere kaara te Brudgomsmenne, og saaledes videre specificeres[4] tvende Leidesvende, som gjerne ere unge Karle, 2 eller 4 Brudepiger, tvende Kjeldermænd og fire Reie- eller Fadeburspiger, en Kok, en Spillemand og en Trommeslager. Naar da Enhver har faaet sit Embede, taler bemeldte Kjøgemester endnu til Slutning saaledes:
Side:Folkevennen 1859.djvu/274
Denne siden er ikke korrekturlest
270
