Side:Folkevennen 1859.djvu/277

Denne siden er ikke korrekturlest
273

efter ham Spillemanden, som spiller op, og saa tvende Reiekoner, bærende hver set Fad med Rømmegrød udi, som kaldes Bruregrauten og er kogt af Rugmel og Fløde, stafferet[1] runden om med ukogte Rosiner. Af denne Grød sættes tvende Fade paa hvert Bord, og efterdi det ikke er rart, at der til et Bryllup indfinder sig til 50 Gjester, saa findes der gjerne 3 Borde dækkede og besatte med Mad. En Times Tid derefter kommer Kjøgemesteren med sin Trætallerken, og banker atter 3 Slag med fornævnte Ord; give no Lyd, hvorefter han saaledes taler: daa de nu alle got Folk heve vaare so skikjele igjaar aa hjelft Brurfolkje me ei go Bøn i Kjørken, so ve me no hjelpe dei me ein go Ønske, daa dei drikkje si Skaal; da e ikkje før Pengjen si Skuld, men da e meira før Ønskjen. Saa træder Brud og Brudgom fra Bordet, tage hver sit Bæger, og lade iskjenke for sig, da Brudgomen drikker Brudens Skaal med disse Ord: detta e mi Dannekvinnes Skaal, Gud gjeve os to Løkka aa Velsignelse, Gud late me fleira gjeva enn gjesta, go Taar paa da sama. Han drikker da Bægeret ud, og naar han har snuet det omvendt, lægger en Krone eller Specie paa Bunden, leverende Bruden samme. Med samme Ceremoni drikker Bruden Brudgomens Skaal, og giver ham ligeledes en Krone eller Specie, hvilken hverandres Gave de holde meget rar. Dernæst drikker Brudgomen og Bruden deres Forældre til, dog Brudgomen først lægge deres Forældre til, siden Bruden, og det med disse Ord: no drikke eg mi Dannekvindes (Dannemands) Skaal, Gud late meg drikke ene i ei go Tide, Gud late meg fleira giva enn gjesta. Og saaledes under samme Ceremoni drikke de alle Bryllupsgjesterne til, hver for sig, og den, der da drikker Bægeret

  1. prydet.