blaa Hat, meget artig arbeidet, men almindelig bruges ordinære sorte Hatte og Kollehuer. Kvindedragten er og meget menagerlig[1], da de have kun et Skjørt af Vadmel, som kaldes Pils, meget trangt om Lænderne og uden Rynker, samt Liv og Skjørt i Et sammensyede. Paa Hovedet bruge de et saakaldet Hoveplag af Linnet, at ligne ved et Natlin paa en Mandshue af Længde, men rynket i den ene Ende, hvilket hænger dem ned i Nakken. Paa Fødderne bruge baade Mænd og Kvinder store og ubekvemme Hudsko, siden disse Folks Reiser falde mere til Søs end til Lands. Naar Bondekonerne skal efter deres Barselseng reise til Kirke og indledes af Presten, ere de som ordinære klædde, uden at man derpaa kan kjende dem; de ere iført en stor graa Vadmels Kofte og have paa Hovedet en ny og fuldkommen Hattepul uden ringeste Skygge.
Dette Fogderies Ligbegjengelser ske med følgende Ceremonier. Naar Liget er lagt i Kisten, vaager den omkringværende Ungdom over Liget hver Nat, det staar inde, som dog sjelden varer over 4, 5 Nætter. Naar det stat bæres bort, have de dertil arbeidede Stænger, hvortil Kisten bindes fast, og paa den Maade bæres Liget til Søs, og naar det er nedsat i Baaden, sætter den, som skal synge over det, sig ovenpaa Kisten (det andet Følge sidder, hvor det kan), og istemmer en Ligpsalme, hvorpaa de skyde Baaden fra Land, og Sangeren, om det kun er kort Vej, bliver ved at synge, indtil de komme til Kirke, da Liget sættes paa en Baare, og der begyndes at ringe med Klokkerne, hvorefter sex Mænd bære Liget forbi Graven rundt om Kirken og til Graven igjen. De Andre af Ligfølget, baade Mænd og Kvinder, følge efter. Er ej Presten tilstede, naar Liget er nedsat i Graven, da kaster den ældste Mand Jord derpaa. Derefter reiser Følget hjem til Ligstuen, hvor de blive
- ↑ simpel, sparsommelig.
