manns Sjerno e opkomen paa Himle, ve han snart have heile Bolen ette. So forstaa me de vilja ok i Kveld, men do Gud gjera Einhver te Lukka, so han hyggje seg te! Dette sidste er et meget behageligt Svar for dem, som frie, og de udse sig nu i Hast et Rum, og sætte sig ved Bordet paa forreste Sæde, som kaldes Forsætekrakjen, hvor de blive siddende i 4, 5 Timer, indtil de have et maadeligt Rus paa, da de forføie sig til Loftet, hvor Belapika findes, hilse hende meget venligen og tiltale hende med disse Ord: no heve me fengje dine goe Forældres Svar for den unge Karen, e de no din Hog aa utaav Hjerta du vil egta haanom aa taka haanom føre din Manne aa vera haanom lydige lika so Sara va Abraham lydig? Hvortil hun svarer: ette di Gud heve gaave meg da i Hog aa Hjerta, so vil og ok ettekoma da. Hertil ønske Belemændene hende Lykke: Gud han forfremme deg, og med det Samme forære hende som en Festepenge 3, 4 Mark Danske efter Evne. Ogsaa Frieren forærer hende en Festensgave, nemlig et Skrin, hvori en Sølvspecie, en net syet Skjorte, et Par forgyldte Spender, et rødt eller blaat Livstykke af Klæde. Ved disse Gavers Modtagelse skjenker Pigen dem gjerne med fransk Brændevin, hvorefter de gaa ned i Stuen igjen til Forsamlingen, og holde ved at drikke saa længe Ølet varer, da dette Gilde undertiden holdes i to Dage og Nætter. Siden reiser Enhver hjem til Sit.
Ved deres Festensøl sker ikke stor Ceremoni uden Følgende, at Festemanden med sin Festemø reiser til Kirken, og forhen have inviteret[1] adskillige af deres Venner paa begge Sider, der tillige indfinde sig ved Kirken, for at anhøre Trolovelsen, forinden hvilken Festemøen pyntes af to unge Piger paa følgende Maade: Haaret flettes med røde
- ↑ indbudt
