Den anden Dag om Morgenen tage de sig til at reise
til Kirke, efterat de først har spist og drukket, og Hestene
ere opsadlede. Følget drager da afsted i denne Orden:
først Kjøgmesteren, saa Spillemanden, efter ham Brudgomsmændene,
derpaa Brudgomen med Bjelder paa Hesten, efter
ham Bruden, hvis Hest ligeledes er besat med Bjelder og
maa have samme Farve som Brudgomens, siden Brudekonerne,
dernæst Leidesvendene og endelig Brudepigerne. Hestesvendene
ride snart foran og snart efter, idet de, naar de
have afskudt deres Pistoler, standse lidt for at lade igjen.
En Times Tid, efterat Brudeparret er kommen til Kirken,
kommer Brudgomens og Brudens Fader ridende og har en
Del Øl med sig, som bliver udtappet til hvem, de se, saa
at Ingen maa gaa dem forbi uden at smage paa Bryllupsølet.
Imidlertid pyntes Bruden. Paa Hovedet faar hun
en Krone af rødt Klæde, udstafferet med forgyldte firkantede
Sølvspender med Løv i Midten af hver Spende, samt andre
Sølv- eller Guldsnorer, en sort Klædes Trøje, et rødt fint
Klædes Skjørt med tre Rader hvide Silkesnorer besat, et
Forklæde med en bred Søm paa. Ved hendes højre Side
hænges et Tørklæde, udsyet med sort Silke, paa den venstre
Side et Ditto, udstafferet med hvid Søm. (Her bruges
og det med mangfoldig forgyldt Sølvarbeide udstafferede
røde Klæde, som er omtalt ved Nordhordeland). Om Livet
har hun et Sølvbelte og om Haanden en hvid Dug, udsyet
med sort Silke. Brudgomen er klæd som ordinære. Derefter
begiver Følget sig til Kirken i samme Orden, de kom,
undtagen at Leidesvendene gaa en ved hver Side af Bruden.
(Vielsen foregaar nu omtrent med samme Ceremonier som i
Nordhordeland, hvorefter hele Laget drager fra Kirken, dog
med større Lystighed end det kom. Efterat man i Bryllupsgaarden
har hvilet i en Par Timers Tid bedes til Bords;
Spillemanden spiller og Hestesvendene skyde to Skud til
Ære for Bruden, idet hun ledsaget af Leidesvendene træder
Side:Folkevennen 1859.djvu/285
Denne siden er ikke korrekturlest
281