igjennem Stuedøren, efterat hun har iført sig samme Dragt, hun havde paa i Kirken. Derpaa spises, drikkes og danses med Bruden).
(Den tredje Dag begynder som i Nordhordeland. Naar der gaaes til Bords, staa Hestesvendene i Døren og skjenke Enhver af en Kande Øl, hvorfor de foræres 4 til 8 ß. af Hver. Derefter kommer Bruregrøten, Kjøgemesterens Taler og Skaaler ligesom i Nordhordeland). Der plejer og at staa to Karle oppe ved Bordenden, som imedens Bruden og Brudgomen drikke sine Skaaler indbyrdes, synge nogle af Peder Dass’s Viser[1] om Egteskabsstand eller af de gamle Psalmebøger om Bryllupet i Kanaan i Galilæa. Siden danse de og holde sig lystige Dagen ud.
Den fjerde Dag holdes ingen Orden med Maaltids Tider, men enhver agerer saa kommod[2], som han vil, og nyder sin Frihed, efterdi Kjøgemesteren da opsiger sit Embede med disse Ord: no goe Vene, me e komna her te Gars, me sku ok hava Vit te at ta os herfraa, thi borte e baade steikt aa kokt, me heima e daa beste baae; geve no ly, nu opsegjer eg mit Embet, hvorpaa han betakkes for sin Tjeneste, men siger han: eit Ord te Slutning, no vilja me holda som eit Hustak, daa Enhver e so goe aa skøyte seg sjølve. Han drikker nu alle Gjesterne til, og for sin Møje faar han 8, 6 eller 4 ß af Hver efter Evne. De Penge, som gives til denne Skaal, sættes i en stor Osteskive, omtrent et Kvarter lang, som den, der drikker Skaalen, bærer omkring paa en Tallerken.
Til Slutning, enten denne eller paafølgende Dag, ud-
