Side:Folkevennen 1859.djvu/288

Denne siden er ikke korrekturlest
281

Loven end i Bibelen eller andre dem til Salighed tjenende Bøger, hvorfor her og altid falde mangfoldige Sager til Thinge.

Til deres Ligbegjengelse, som de kalde Sjaund, kan brygges tre Tønder Malt. Anden Dag efter Dødsfaldet lægges Liget i Kisten, som ikke er svertet. Samme Aften forsamler Ungdommen sig for at vaage over Liget, da der danses indtil det lider mod Morgenen, hvorefter synges 3 til 4 Ligpsalmer, og siden igjen danses 2, 3 Danser, førend hver gaar hjem til Sit. Dermed vedblive de hver Nat, saalænge Liget staar inde. Den Dag Liget skal begraves, forsamler Ligfølget sig, som bestaar af nærmeste Slegt, baade Mænd og Kvinder, men de, som skal bære og grave Graven, maa ej være den Afdødes Beslegtede. Naar de ere færdige at reise med Liget, tage Dragerne det imellem Hænderne, og idet de udbære Liget, sige: fare no vel, aa tak for meg, stødende Kisten tre Gange mod Dørtærskelen, sætte det saa paa en Slæde og kjøre det saa til Kirkebakken, hvor de spende Hesten fra, snu den omkring og lader den, hvis den vil, lugte til Kisten, hvormed de have denne Overtro, at dersom Hesten ikke vil lugte paa Kisten, skal snart en af samme Gaard eller Slegt komme efter eller dø, hvorfor hele Familjen bliver fornøjet, naar Hesten lugter paa Kisten. Slæden maa ej føres tilbage men staa og raadne, og søges gjerne af Fattigfolk til Brænde. Efter den omtalte Ceremoni tages Baaren fra Kirken. Liget sættes derpaa og bæres engang rundt om Kirken, førend det nedsættes i Graven, da Presten kaster Jord derpaa, om han er tilstede, men hvis ikke, da den ældste Mand, og synges en Ligpsalme over Graven, hvorefter, naar Graven er vel tilklappet, Følget reiser hjem til Sørgehuset, hvor de betakkes for deres Tjeneste, og holde siden ud med Drik i 2, 3 Dage.[1]

  1. Det følgende Stykke er skrevet med en anden Haand.