Efter den sorte Død opkom Kjørmesse[1] ved St. Hansdagstid,
da hver Slegt kom tilsammen og holdt et Bore
eller lod alle Lemmer passere Revy[2] for den, som var
caput familiæ[3], hvilken skar et Hak i Familiens Tælstok for
Hver, som var i Live; derhos var Dans og Leg. Ældgamle
Folk fortælle, at deres Fædre har talt om denne
Sammenkomst med stor Bevægelse og Klagemaal over Afskaffelsen
deraf, da det var saa frydefuldt et Gilde.
(Heri forekomme følgende Afvigelser fra de ovenanførte Beretninger:)
1. Blandt Tjenestegjørende i Bryllupet nævnes istedenfor Hestesvendene „Lysesvendene, som holde Lys i Haanden, naar der danses.“
2. Ved Dansen paa første Bryllupsdag „skal det have været i Brug udi forrige Tider, at Presten har danset paa nogle Steder med Bruden, og faaet derfor en Smale, og Prestekonen med Brudgomen, og faaet derfor en Buk. Ifald Bruden ej er istand til at danse med Alle, faar hun en af sine gode Venner istedenfor sig. Dansen er ellers kort. Naar det er imod Slutningen af Brudens Dans, og der er faa tilbage, banker Kjøgemesteren tre Gange, noget imellem hver Gang: giv Lyd, I gode Venner, I skal strax komme til Jer Snak og Tale igjen. Det være Eder vitterligt, eg kræver Brura til Sengs 1ste Gang, 2den Gang, 3dje Gang. Naar han banker
