sidste Gang, danser med hende en af Leidesvendene allersidst og fører hende dansende til Brudekammeret med Fiolen forivejen, hvor Brudekonerne maa følge med hende og afklæde hende al hendes Stads. Derpaa komme to af Lysesvendene og tage hendes Sko fra hende, forvare dem til om Morgenen, da Brudepigerne skal løse dem ind igjen med Hosebaand. Sker det ikke, da gaar Bruden ind i Bryllupsstuen med det Allersletteste, hun kan faa, paa sine Fødder, og viser, hvilke slette Brudepiger hun har. Ligeledes banker Kjøgemesteren tre Gange og kræver Brudgomen til Sengs, og naar han har raabt og banket tredje Gang, tager han selv Brudgomen og danser med ham til Brudekammeret. Derefter danse de Unge saalænge de lyste om Natten.“
3. Anden Bryllupsdag naar de drage til Kirken, rider først Brudgomen og efter de øvrige Mandfolk „en af Lysesvendene, og den fornemste med et braaget Dække, som skal klædes paa en Stol, hvori Brud og Brudgom skal sidde, efterat Vielsen er foregaaet; næst efter ham Spillemanden, hvorefter følger Bruden paa en Hest og bag hendes Sal rider en af Leidesvendene. Derefter ride Brudekonerne og det øvrige Følge. Men dersom der skal reises til Søs, er det paa nogle Steder brugeligt, at Brudgomen farer i den første Baad, havende med sig Trommeslageren og endel Mandfolk, og efter ham de øvrige Baade med Mandfolkene i; derefter kommer Bruden med sit Selskab og Spillemanden, som spiller hele Vejen. Paa andre Steder er det i Brug, at Brud og Brudgom sidde sammen i en Baad tilligemed baade Trommeslageren og Spillemanden. Denne Baad kaldes Brurebaaten.“ „Naar Vielsen er foregaaet, tage Leidesvendene frem den Stol, som er dertil gjort, og kaste det Dækken over, hvorpaa Brudeparret sætter sig lige for Alterfoden i Koret. Saa kommer Brudens og Brudgomens Syster frem og skal uddele Offer til det hele Følge.
