Side:Folkevennen 1859.djvu/34

Denne siden er ikke korrekturlest
30

en Kant af Landet kunde blive et godt Bidrag til at forstaa nogle af Folkelivets Gaader i det hele store Land.

Netop i Harhams Præstegjeld kom jeg til at danne mig en Formodning om Sammenhængen i denne Sag. Det skede derved, at jeg der forefandt en lignende Forskjel mellem de to Kirke-Sogne og med al Flid søgte at komme efter Aarsagen (Kap. 5) Siden forfulgte jeg hin Formodning, og jeg skal nu fremsætte den her.

Her er ikke Stedet til at afhandle Sagen med den Omstændelighed, som i videnskabelig Henseende kunde fordres. Jeg maa søge at fatte mig i Korthed og Simpelhed.

For hvert 100 Bønder (Eiendoms-Klassen) var der i 1855 i Land-Distrikterne følgende Personer af Arbeidsklassen[1]:

Husmænd med Jord Husm. uden J. Haandværkere. Daglønnere. Sum.
Indre Sogn 162 53 25 62 302
Yttre Sogn 58 29 3 5 95
Søndfjord 50 17 1 7 75
Nordfjord 37 10 2 4 53
Søndre Søndmøre 19 7 1 3 30
Nordre Søndmøre 29 7 2 6 44
Romsdalen 68 8 10 26 112
Nordmøre 87 22 18 27 154
Fosen 74 34 8 29 145.

Naar man nu sammenligner denne Tabel med de foregaaende, saa springer det i Øinene at de fire midterste Provstier, som udmærkede sig ved mindre Hyppighed af

  1. I 1845 var Arbeidsklassen idet Hele noget mindre talrig; men det indbyrdes Forhold mellem Bygdelagene var i denne Henseende paa det Nærmeste ligedant da som nu. – Blandt Daglønnerne i Tabellen er medregnet et lidet Antal Folk som i Folketællings-Listerne ere anførte under Benævnelsen Søfarende.