Disse Tal vise, at vel er Tilstanden overalt betydelig
misligere inden Arbeids- end inden Eiendoms-Klassen, men
at derhos det Fortrin, vi før have fundet i de fire midterste
Bygdelag Søndfjord – Nordre Søndmøre, fremtræder i
begge Klasser: hvad enten vi tage Hensyn til den ene eller
til den anden Samfunds-Klasse, forefinde vi i Nabo-Distrikterne
en større Hyppighed af uægte Fødsler. Forskjellen
mellem Bygdelagene gaar igjennem det hele Samfund.
Jeg slutter saa: Uligheden i Bygdelagenes Sædeligheds-Tilstand
kan ikke ligefrem tilskrives Arbeids-Klassen alene;
men Aarsagen maa søges dybere, i de Omstændigheder, som
længer op i Tiden – have fremvirket den paaviste Ulighed
i Samfunds-Tilstanden, eller at i nogle Bygdelag
Arbeids-Klassen er voxet saa stærkt op og bleven saa meget
talrigere end i andre.
Med Hensyn hertil skal jeg anføre endnu en Sammenligning.
Bønderne, som efter denne min Fremstilling danne Eiendoms-Klassen, ere ikke alle Selveiere; nogle ere kun Leilændinger. I efternævnte Aar var der for hvert 100 Selveiere følgende Antal Leilændinger:
alene til Land-Distrikterne og derfor udeladt Opgaverne for Byen Aalesund. Derfor, samt fordi disse Opgaver kun omfatte de to Aar 1855 og 1856, kunde der ikke ventes nøiagtig Overensstemmelse med den tilsvarende Beregning ovenfor for Aarene 1851–1855. – Tabellen forstaaes saa: Naar i Indre Sogn 100 Par Folk af Eiendomsklassen bleve ægteviede, saa var der 44 Par af samme Klasse som havde uægte Børn; i Arbeidsklassen var Forholdet som 100 mod 95.
| 1825. | 1835. | 1855. | |
| Indre Sogn | 30 | 23 | 14 |
| Yttre Sogn | 105 | 80 | 50 |
| Søndfjord | 81 | 68 | 42 |
| Nordfjord | 111 | 81 | 23 |
