| 1825. | 1835. | 1855.
| |
| Søndre Søndmøre | 198 | 160 | 85 |
| Nordre Søndmøre | 195 | 194 | 118 |
| Romsdalen | 37 | 33 | 20 |
| Nordmøre | 60 | 42 | 19 |
| Fosen | 90 | 54 | 20 |
I alle Bygder er, som man her kan se, det forholdsvise Antal af Leilændinger betydelig aftaget fra 1825 til 1855. Vi maa forestille os, at dette hovedsagelig er skeet derved, at Opsidderne have kjøbt de fordums Bygsel-Gaarde. Men naar vi holde os til Tilstanden, som den var i 1825 og 1835, altsaa for en Mands-Alder siden, saa finde vi, at de Bygdelag, som nu for Tiden udmærke sig ved en talrigere Arbeids-Klasse, allerede den Gang gjerne havde et mindre Antal Leilændinger. (Den væsentligste Afvigelse herfra forekommer i Forholdet mellem Yttre Sogn og Søndmøre; muligt dog, at om vi havde Oplysninger endnu længer op i Tiden, f. Ex. fra Aaret 1815, saa skulde samme Afvigelse ikke have fundet Sted da).
Hvorledes jeg opfatter Forholdet, kan jeg kanske bedst udtrykke ved at sige saa: For 100 eller for 200 Aar siden vare maaske den allerstørste Mængde af Gaardbrugere i alle disse Bygdelag kun Leilændinger; men hvis saa, da var der rimeligvis i alle Bygdelagene kun et lidet Antal af Husmænd og Haandværksfolk og Daglønnere, og da var fremdeles efter Sandsynlighed den Utilbørlighed, som vi nu for Tiden forefinde i den sædelige Tilstand, en lige stor Sjeldenhed overalt. Men i Tidens Løb er Forholdet med Jordens Besiddelse blevet anderledes, og denne Forandring er foregaaet i ulige Grad i de forskjellige Bygdelag, og dermed er fulgt Ulighed baade i den hele Samfunds-Tilstand og i Sædeligheds-Tilstanden.
Man tænke sig ind i Sagen, og man vil maaske give min Formodning Medhold.
