Side:Folkevennen 1859.djvu/376

Denne siden er ikke korrekturlest
372

forsagte Mennesker. Thi jeg synes at have seet Saadant før paa visse Steder af vor norske Kyst.

Men saa, nogle Uger senere hen, sad jeg en lang Aftenstund hos en saare hæderværdig Mand i Bremsnæs Sogn, hvilket Sogn netop danner Yder-Kanten af Averøen. Det var Hans Kristvik, Skoleholder her fra 1816 til nu for ganske faa Aar siden, da han formedelst Alderdom tog Afsked.

Under Samtalen med ham var det, som om jeg saa hele Almuen og alt dens Stel for mine Øine, og ogsaa her maatte jeg sande, hvad jeg saa tidt har erfaret, at de mørke Forestillinger, som man iforveien kan have dannet sig om Folkelivet i en eller anden Egn, heller klare op, naar man kommer helt derhen og faar betragte det Ene i Sammenhæng med det Andet. Jeg har endnu ikke været i den Bygd i mit Fædreland, hvor jeg ikke ialfald har fundet Tegn til Fremadstræben.

Og hør nu her!

Blandt mangfoldige andre Ting huskede jeg paa at spørge Hans Kristvik, om her var noget Almuebihliothek. Ja her var, særskilt for Bremsnæs Sogn, og han selv var Bibliothekar eller Bogholder, som det hedte her. Jeg fik Protokollerne frem, og jeg skal hidsætte følgende Uddrag, som jeg i en Hast fik istand:

Aar. Laantagere. Udlaante Bøger. Bøger i Eie.
1840 428 486 141
1841 357 416 ?
1842 416 508 ?
1843 479 639 ?
1844 433 585 ?
1845 513 711 212
1846 495 701 218
1847 499 717 225
1848 443 653 ?