Gamle-Konen, fra hvem det ventelig var kommet:
Aa, enten det gjør Noget eller ikke, saa er det ikke større Bry.
Ja, men du gjorde det ikke rigtigt, sagde jeg; jeg har ogsaa hørt, at det skal vigsles, men det med, at Døren skal staa paa Glytt imens.
Ja, jeg har nu baade seet og hørt det, sagde Manden leende; men det Fanteri, som følger med ind, det kan reise op igjennem Piben. – Men sig mig nu, vedblev han, hvad det skal betyde, at Barnet skal døbes med: rent og naturligt Vand?
Skolem. Naturligt, det er: saa som det er, ublandet.
Ja saa er det, sagde hin; En misbruger Guds Ord, naar En ikke forstaar det – jeg havde nok tænkt, at det skulde betyde, at det skulde være indtaget om Dagen, jeg.
Skolem. Ja, saa er det nok med mange Ting: naar man overtænker det, saa kan man komme til at undres over sin enfoldige Overtro.
Konen, med en svag, men eftertrykkelig Stemme: Aa, der farer nok meget Ondt mellem Himmel og Jord, som En nok kan passe sig for, naar En veed saa meget.
Ja, tog Skolemesteren i, og et af de Værste er Overtroen, og saa længe den bor i os, saa kan den sande Tro paa den levende Gud ikke komme ret til Magt. Tro mig: I kan tage Vand ind og slaa det ud hvilkensomhelst Tid og bruge det til hvilketsomhelst lovligt Brug, og I skal med Guds Hjælp være sikkre paa, at det er rent uden Vigsling.
Manden: Aa, det har været fuldt af Sligt før; men jeg tror nok ikke, det gjør et Grand.
Aa, det er nu det da, sagde Konen.
Disse Konens Ord, som røvede mere end de sagde, bragte Skolemesteren til at udtale sig noget udførligere. Man siger ofte, at det ikke er større Bry, om man gjør det og det; men det Bry kan man lade være, det nytter
