hvad Tid jeg var bleven Student og Kandidat, ja at jeg var gift og hvad min Kone hed. Kun var der et Par Aarstal, som han ikke havde været ganske vis paa, og som han nu spurgte mig om. Jeg maatte storlig forundre mig over den Flid og Taalmodighed, som dog skulde til for at faa adspurgt alt Saadant, og jeg kan ikke sige, hvor underligt det blev mig om Hjertet ved at se Oldingen formelig kvikne til igjen nu, da han kom ind paa sin Yndlings-Syssel. Jeg fik her se, hvad det er, man kalder Kjærlighed til Videnskaben. I Aarene 1818 og 1819 havde han været sammen med en dansk Lærd om at udgive et lignende Lexikon over baade danske, norske og islandske Forfattere, og det lige fra Bogtrykkerkunstens Indførelse. Men da dette Arbeide var færdigt, havde han begyndt paa at samle disse uendelig mange Smaa-Oplysninger om de senere udkommende norske Skrifter, og det havde han da holdt paa med til 1853!
En anden Videnskabsmand af samme Malm, nemlig Rigsarchivar Lange, har efter Krafts Død fortsat Værket og bragt det i saadan fuldfærdig Stand, at det kunde overgives til Trykken. – Forfatterne anføres efter deres Navnes alfabetiske Orden (deraf Benævnelsen Lexikon); der er nu trykt til ud i Bogstavet N–; den hele Bog vil udgjøre omkring 700 store Sider, og i den vil man da have Besked om alle de norske Forfattere, som have levet i Aarene 1814–1856, samt om hver Bog, ja fast hver Avis-Artikkel, som de have skrevet. Her træffe vi Hans Nilsen Hauge, Henr. Wergeland, Professor Munch og alle de Andre; her opregnes Herslebs Bibel-Historier, Andresens Afholds-Katechismus, de mangfoldige politiske Smaaskrifter nærmest efter 1814, Berthe Cannutte Aarflots aandelige Sange, A. Munchs Digte. Gjest Baardsens Skrifter ere ikke glemte. Alt er taget med. En umaadelig Samling!
