igjen næsten uundgaaeligt til det ustadige og kaade Natteløberi og Løslevnet. Mange af de saaledes letsindigen stiftede Forbindelser føre til ubetimelige Ægteskaber, hvorved Tallet af ubemidlede Familier yderligere forøges og Arbeidets Klassen voxer; andre Frugter af hint Løslevnet er, at Børn fødes og voxe op udenfor Ægteskab og desværre altfor ofte faa en forsømt Opdragelse og arte sig slet, og Saadanne kunne igjen bidrage til, at Usædeligheden tager mere og mere Overhaand.
Jeg kan, som sagt, ganske vel tænke mig, at Tilstanden i alle disse Henseender har været paa det Nærmeste ens i de her omhandlede Bygdelag for nogle Menneske-Aldere siden, men at saa den nuværende Forskjel i Tidens Løb er opkommen derved, at de sidste antydede Forandringer efter Leilændingsvæsenets mere eller mindre fuldstændige Afløsning ere indtraadte mere i nogle Bygdelag (Indre og Yttre Sogn, Romsdalen, Nordmøre og Fosen), mindre derimod i andre (Sønd- og Nordfjord, Søndre og Nordre Søndmøre). Og jeg mener, at naar man yderligere vilde første efter de allerførste Aarsager til disse Forandringer og Uligheder i Folkelivet, saa maatte man lægge an paa at faa vide, hvad det har været for Omstændigheder i Bygdelagenes Historie, som have bevirket, at Næringsveiene i nogle af dem mere end i andre ere blevne eller have vedblevet at være bundne i Leilændingsvæsenets Baand.[1]
- ↑ Det forekommer mig ialfald aldeles sandsynligt, at den Tænkemaade og Leveskik, som vi endnu den Dag idag lære at kjende i Sønd- og Nordfjord samt i Søndmøre, er mere gammeldags, og at Tilstanden i de andre her omhandlede Bygdelag er en nyere Dannelse. I hine Bygder synes jeg at have fundet saa megen Lighed med det Folkeliv, som fremstiller sig for os i de oldnorske og islandske Sagaer. Til Exempel skal jeg anføre, hvad en Præst i Søndfjord skriver mig til: „Ved Forlovelser sees der i Gaardmandsklassen stærkt paa, at begge de Forlovede, hvad Formuen angaar,
