For at sikkre mig mod Misforstaaelse skal jeg dog tilføie,
at det naturligvis ikke er min Mening, at man paa
den Maade skulde finde nøiagtig Forklaringsgrund til de
nuværende Forskjelligheder i alle deres Enkeltheder. Jeg
mener kun at have antydet Udviklings-Gangen i et af dens
Hoved-Træk.
kunne „svare ligt imod“, da det, som den Ene eier mere end den Anden, betragtes som fragaaet Familien og overgaaet til den anden som en Gave af Nødvendighed. Denne Anskuelse er derfor stundom Aarsag til, at paatænkte Partier gaa overstyr, Noget, hvortil begge Familier virke lige meget; thi den ene vil nødig, som det hedder, „gaa i Tab“, og den anden nødig finde sig i den ydmygende Tanke at modtage en ufrivillig Gave, der oftere vilde blive Gjenstand for Drøftelse og Omtale. Denne Opfattelse af Ægteskabet har formentlig fremkaldt det saakaldte „Heimda-Byte“, eller naar en Gaardmands Søn ægter en anden Gaardmands Datter, da maa til Vederlag sidstmeldte Gaardmands Søn ægte den førstes Datter, hvor ulige endog Alderen er imellem dem; thi saaledes sker et Bytte af Hjemmet, og paa begge Sider er der stillet fyldestgjørende Erstatning. Her tages altsaa mest Hensyn til at faa Børnene godt gifte eller, som det hedder, at se dem i et godt Brød. Børnenes Villie kommer kun lidet i Betragtning. I Almindelighed gjøre de dog ikke synderlig stærk Modstand, dels fordi de fra Barnsben ere vante til at betragte dette Forhold som det rette, dels fordi de, især hvad Pigerne angaar, selv anse det sikkre Brød for bedre end det uvisse. Alderen kommer, som sagt, ikke i Betragtning, med mindre Forskjellen skulde være altfor stor. Det er endog en ganske almindelig Anskuelse, at Konen bør være ældre end Manden, og er Forholdet omvendt, ansees det for et uheldigt Parti. Unge, velstaaende Gaardmand, som have staaet aldeles upaavirkede af Familie-Forholde, have giftet sig med endog meget ældre Kvinder af Hensyn til de Ældres større Dygtighed som Husmødre. – I Arbeidsklassen finde mere de saakaldte Inklinations-Partier Sted; Hensynet til Formuen er for en Del udelukket her; Fornuften tages mindre med paa Raad, og Fornuft-Partier ere derfor sjeldnere.“ Og fra Nordfjord skriver en Præst saa: „Fast uden Undta-
