Side:Folkevennen 1859.djvu/440

Denne siden er ikke korrekturlest
436

at virke for en Ide? – Det er frie Nationers Art at virke for Almenvel ved private Selskaber som vort; saadanne Selskabers Fremgang beror paa, at Bestyrerne gjøre sig Flid for at svare til Valgets Tillid; men den beror ogsaa paa Medlemmernes Sammenhold.

Det er ellers en Selvfølge, at de af Aarets Medlemmer, som melde sig ud, ligefuldt skulle faa den omtalte Bog med Kaart over Skandinavien, skjønt det først kan ske i næste Aar.

Som udgiver af Folkevennen har jeg endvidere nogle Ord at sige om den.

Lige fra Begyndelsen af har dette mit Hverv kun været midlertidigt, nemlig indtil Bestyrelsen kunde finde Anledning til at antage en fast Redaktør. Og jeg selv tænkte som saa: Et Aars Tid eller to kan det kanske gaa an, at Folkevennen udgives af en Mand med mine begrændsede Studier og Forfatter-Evner, altsaa indeholder en Række Meddelelser af mit Slags; men længer vil det nok heller ikke gaa an; thi Folkevennen bør indeholde en mere afvexlende Læsning, og den kan jeg ikke forbinde mig til at skaffe. – Nu er to Aar gaaet, og nu er en ny Grund kommet

til, som bestemmer mig til at søge en Forandring: Dette,

at f. Ex nærværende Hefte trods min Flid og mine Beregninger har ladet vente saa længe paa sig, kan se ud som uefterrettelighed fra min Side, og det har været mig saa meget mere ubehageligt, da jeg tillige har været Formand i Selskabets Bestyrelse og altsaa netop skulde indestaa Almenheden for, at ikke uefterrettelighed og Sløvhed trængte sig ind i Selskabets Anliggender.

Fra Nytaar af vil der forhaabentlig indtræde en Forandring i Folkevennens Redaktion. I disse Dage pleies Underhandlinger derom, og gaar det saa, som jeg nu seer Udsigt til, saa skal Folkevennen komme i gode Hænder.

Den 29de November 1859.

Eilert Sundt.





Udgiveren ønsker at korrespondere med den anonyme Indsender af et Stykke om Kaiserwerth og med den anonyme Brevskriver, som spørger om Udgaven af Snorre Sturlesøn m. m. – hvis de vilde opgive fornøden Adresse.