som ere blevne sværtede mest, drage som Seierherrer efter Fæet ind i Landsbyen og vaske sig ikke paa længe. Hvis det varer længe med Gnidningen, uden at Linnedet vil fænge, tror man, at der endnu maa være Ild paa et eller andet Sted i Byen, som hindrer Elementet fra at aabenbare sig under Gnidningen; men saa foretages en streng Husundersøgelse, og Huseieren bliver straffet eller udskjældt. Men den vilde Ild maa ufravigelig fremskaffes ved Gnidning, og ikke slaaes med Staal og Steen. Paa nogle Steder gjøres denne Ild op engang hvert Aar, for at forebygge Kreatur-Sygdomme, paa andre og de fleste Steder først ved Sygdommenes virkelige Udbrud.“
Nogle Beretninger, ligeledes fra Tydskland, sige f. Ex., at Snoren, hvormed Vinden eller Valsen dreies, nødvendig maa drages af kydske Drenge, at den slukkede Ild omkring i Husene skal tændes igjen ved Brande fra Nød-Ilden o. s. v. Det sees ogsaa, at man istedetfor Ege-Pæle med en Vinde har brugt et Vogn-Hjul, som blev dreiet hurtigt rundt, o. s. v.
Fra en Ø ved Vestkysten af Skotland anføres følgende Beretning fra Aaret 1767: „Formedelst en Sygdom blandt Fæet blev Folket enigt om at udføre en Hexe-Scene, skjønt de selv ansaa det for syndigt. De bar op paa Toppen af Carnmoor et Hjul og ni Tener af Egetræ; de slukkede al Ild i alle de Huse, som vare i Syne fra Høien; Hjulet blev derpaa dreiet rundt fra Øst til Vest over de ni Tener, at der skulde komme Ild ved Gnidningen. Naar Ilden ikke kom frem før Non, tabte Hexeriet sin Kraft. Det glippede ogsaa for dem flere Dage i Rad, og dette gav de en haardnakket Huseier Skylden for, saasom han ikke vilde lade Ilden i sit Hus slukke for hvad han ansaa for et utilbørligt Forehavende. Ved at bestikke hans Tjenestefolk lykkedes det dem dog at faa Ilden slukket der ogsaa, og den Dag blussede deres Ild op.
