Denne siden er ikke korrekturlest
41
Og med Hensyn til Nattefrier-Skikkens Herredømme i
disse samme Strøg kan jeg efter private Meddelelser af
Sogne-Præsterne, som derom have afgivet sit Skjøn, anføre
Følgende: I efternævnte Antal af Præstegjælde[1] herskede
Skikken
| almindeligt. | delvis. | undtagelsesvis. | slet ikke. | |
| Indre–Yttre Sogn | 7 | 2 | 1 | 1 |
| Søndfjord–Søndmøre | 1 | 5 | 8 | 7 |
| Romsdalen–Fosen | 9 | 7 | 5 | - |
Det sees, at i de fire oftnævnte midterste Provstier, Søndfjord–Søndmøre, hvor vi fandt mindst af uægte Fødsler, der hersker ogsaa Nattefrieriet i mindst Udstrækning (kun i 1 Præstegjæld „almindeligt“, i 7 Præstegjælde derimod „slet ikke“); men i det samme Strøg er det ogsaa mest hyppigt Tilfælde at der indgaaes disse ulige Forbindelser mellem Ungkarle og Enker eller mellem Piger og Enkemænd[2].
- ↑ Opgave mangler for et Præstegjæld i Søndfjord og et i Romsdalen. Ellers er Præstegjældenee Antal, som det var før Borgunds, Surendalens og Ørlandets Deling for kort Tid siden.
- ↑ I en af de indre Bygder i Romsdalen blev det mig af vel kjendte Mænd forklaret, at Folket her gjerne ser op til Lesje og det øvrige Gudbrandsdalen som Forbillede paa Leve-Skik, saa nye Moder i Klædedragt og Husvæsen og Omgjængelse hentes derfra. Et Exempel herpaa har jeg meddelt i Afhandlingen Om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge“, Side 89, Anm. Noget Lignende skal ogsaa have fundet Sted med Nattefrieriets Skik: denne er nok blevet til ligesom af sig selv her i Romsdalen, men bestod længe som et mere raat og vildt Væsen, indtil den efter Bekjendtskab med Gudbrandsdalen blev noget mere ordnet, saa der skal kunne skjelnes mellem ordentlige Nattefrieres Skik og udannede Folks Uskik. Saaledes forstod jeg ialfald Forklaringen. Og jeg har nogen Mistanke om, at formedelst Smitte fra Romsdalen af
