Side:Folkevennen 1859.djvu/458

Denne siden er ikke korrekturlest
454

maatte se, at Rokken gik af sig selv hele Natten efter. Det troes ogsaa, at de Baand, som Jesus blev bunden med, vare svundne Thorsdag Aften.

25. Før Maltet kommer i Brygge-Karet, maa dette vigsles vel, saaledes at Ilden berører Karets Bund.

26. Naar Ølet er i Gjæring, maa der paa Laaget ligge en Saks og lidt Salt. Og Ingen, som sidder, allermindst, hvis han sidder paa Stabben og med Fødderne i Peisen, maa smage paa eller drikke af Øl, som endnu er i Gjæring; han maa reise sig først paa det at ogsaa Øiet skal reise sig bedre eller tage rask Gjæring.

27. Paa Solhvervsdage maa ikke brygges; Rosten i Bryggestetten vilde da dreie sig og blive bortskjæmt. Paa de Dage maa fremdeles ikke bages, hellerikke forrettes noget Slags Arbeide, hvorved Noget skal dreies omkring.


e. Ved Kreatur-Stell.

28. Navn ikke Koens Navn om Aftenen, mindst strax efter at den bar baaret.

29. I Meldrikken til den Ko, som har baaret, skal man have Ild med Aske, som er taget fra Gruen tre Gange, samt noget gammelt Arvegods af Staal, saasom en Kniv eller Saks. Kniven sættes ogsaa fast i en Aas i Fæhuset, over Koen.

30. Mælker Koen Blod, troes det bevirket ved et Menneskes Avind. Ligesaa om Kalven ikke vil trives og leve.

31. Naar Koen skal ud om Vaaren eller til Sæters, maa den mærkes med Tjærekors, paa Panden, Korsbenet og Juret.

32. Man bor ikke flytte til Sæters paa en Onsdag, og endnu mindre paa en Fredag. Naar der skulde reises, brugte de Gamle at lægge noget gammelt Jern, helst Arvegods, saasom en Skjæring (Grydekrog), i det nærmeste