Side:Folkevennen 1859.djvu/46

Denne siden er ikke korrekturlest
42


Endnu en Sammenligning. Det af Romsdalens Præstegjælde, hvor de uægte Fødslers Onde er allerværst, er Næsset[1]. Jeg kom ikke selv did; men da jeg talte med en kjendt Mand om Tilstanden der, sagde han, altsaa meget han end maatte beklage denne Plet paa Folkelivet, kunde han dog ikke dølge for sig selv, at netop Næssets Almue behagede ham fremfor andre i Romsdalen formedelst dens større Oplysning, Manerlighed, Fremskridts-Aand.

Og et lignende Lov hørte jeg af flere Mænd om visse Bygder i Nordmøre, som dog ogsaa vise et meget misligt Forhold i hint enkelte Stykke.

Omvendt blev det sagt om Akerø og Bod Præstegjælde Romsdalen, yderst ude mod Havkanten, „at vel forekom uægte Fødsler sjeldnere der end i de indre Bygder, men at Folket derude ogsaa mere slægtede Søndmøringerne paa, et Udtryk, som skulde betegne et lavere Trin af Udvikling og Dannelse.

Mere almindeligt sagt: det skulde ikke komme mig uventet, om en nøiagtig Sammenligning paaviste saadan Forskjel mellem samtlige de i dette Kapitel nævnte Bygdelag, mellem dem med faatallig Arbeidet-Klasse og sjeldne uægte Fødsler

    er Nattefrieriet – og det i den oprindelige Skikkelse – blevet udbredt til Nabobygden Nordre Søndmøre. Idetmindste lader det til, ifølge de mundtlige og skriftlige Efterretninger, jeg har erholdt, at det er blevet mere kjendt og herskende der end i Søndre Søndmøre samt Nordfjord og Søndfjord. Og deraf kan det vel komme, at Tilstanden med uægte Fødsler er mærkelig slettere i Nordre Søndmøre end i de nævnte sydlige Nabo-Distrikter, skjønt det ifølge de andre her omhandlede Omstændigheder skulde være jevngodt. – Til Sammenligning mellem Sogn samt Sønd- og Nordfjord med deres meget ulige Folkeliv kan jeg henvise til nævnte Afhandling „Om Ædr.-Tilst.“, Side 78 og 85. Se ogsaa sammesteds om Nordmøre og Fosen, Side 89 og 90.

  1. I de fem Aar 1851–1855 fødtes her 394 Børn, og af dem vare 138 – altsaa over Tredie-Delen – uægte!