hakke efter den og faa Bylden paa sig, hvorved Mennesket bliver befriet for den.
30. I mange Sygdoms-Tilfælde søges ellers Hjælp hos en eller anden klog Mand („Ronekall“) eller Kvinde, som farer med Aatgjær eller forstaar den Kunst at gjøre aat for Sygdom (gjøre godt igjen, helbrede). Kunsten bestaar mest i Læsnad. Der læses f. Ex. i Brændevin for Folk, i Tjære for Kreature.
31. Det er gaaet mere af Brug at benytte Kirkens Ting som Helbredelses-Midler, saasom naar man for et Barn, som havde den engelske Syge, trak et af dets Klædningsstykker igjennem Messeskjorten.
32. Visse Sygdomme i.Fjøset, saasom at Koen melker Blod, holdes tildels for at være bevirket ved ondt Folk, og kloge Koner kjøbes til at sende det tilbage.
33. Bruden skal flytte til sit nye Hjem i Veksand, ikke i Tværand (i Ny og ikke i Næ). Flytningen foregaar før Brylluppet.
34. Naar hun kommer med Brudefølget fra Kirken, skal hun skyndsomt løse op Sælepinden eller Sadelgjorden, paa det at hun som Barselkvinde skal faa en let Forløsning.
35. Under Konens Svangerskab maa man ikke skjæfte Øx eller lignende Redskab inde i Stuen, hvor hun er. Skaftet kan passes til inde; men man maa gaa udenfor Døren og sætte det fast.
36 Naar Forløsningen forestaar, løses alle Knuder, som kunne findes i Huset, paa Folkets Klæder o. s. v.
37. Lader Forløsningen til at blive besværlig, saa er der det Raad, at Manden gaar ud i Gaarden og hugger itu en Slæde, Plov eller lignende sammensat Redskab.
38. Den gamle Skik at holde „Vakstue“ den sidste Nat, et Lig laa i Huset (Naboerne kom sammen og vaa-
