gede med Lys og Sang) er afskaffet. Derimod er det brugeligt endnu, at de to Lys, som pleie brænde paa Kisten under Afskeds-Psalmen inde i Stuen, bæres ud foran Kisten og slukkes først paa Gaarden[1]. Lysene gives siden til Kirken.
39. Naar Liget er kjørt frem til Kirkegaarden, er det ellers brugeligt at spænde Hesten fra og føre den tre Gange omkring Kjærren, før Kisten løftes af.
40. Nogle tage „Me“ eller Varsel af, hvilket af de to Lys først brænder ud, der staa paa Bryllupsbordet lige foran Brude-Parret – den af de To, som sidder nærmest, skal dø først.
41. Naar man sidder til Bords Julaften, sees paa Væggen Skyggen af den, der er feig, kun til Akslen, uden Hoved – sige Nogle.
42. I ældre Tider mere end nu varslede det godt Aar, naar man Juledags Morgen fandt nogle Bygkorn under Bordet. Det ventedes, at et Væsen, som var kjendt under Navnet Jul-Svenden, vilde bringe dem, og der gjordes istand et Slags Leie for ham i Høisædet, hvor han kunde hvile Natten over.
43. Naar man begiver sig paa Reise, er det et godt Me at træffe en Mandsperson først; det varsler altid ilde, om man møder et Kvindfolk uden Forklæde.
44. Naar En reiser fra Huset, maa man altid “se efter“ ham (aabne Døren, som han har lukket efter sig, og ledsage ham ud), for at han skal komme vel hjem igjen.
45. Ligesaa naar Manden har belavet sig paa Reise, har Konen at passe, at hun ikke feier Gulvet, før han
- ↑ Ved disse Lys brugte man i Sundalen i Nordmøre indtil for nogle Aar siden at tænde ude paa Gaarden et Knippe Halm, som saa brændtes op paa et eller endel Sted i Nærheden, hvor der var Ly. Sammenlign ovenfor No. 1.
