Side:Folkevennen 1859.djvu/48

Denne siden er ikke korrekturlest
44

denne Forandring netop ønskes, og der arbeides derfor ivrig paa at fremskynde den, f. Ex. ved at sætte Damp-Skibe i Fart paa disse Fjorde – en af de Foranstaltninger, hvormed forhaabentlig Nærings-Rørelse og Oplysning skal fremmes. Men dersom saa for Resten Alt gaar sin skjæve Gang, saa er det sandsynligt, at de moralske Onder, som vi nu med Beklagelse forefinde i Sogn samt i Romsdalen o. s. v., netop for Alvor ville begynde i de Bygdelag, hvor det hidtil har været mere frit. Tænkeligt er det, at navnlig de uægte Fødslers Onde ligesom af sig selv vil standse i sin Væxt i hine Bygdelag, og at det paa samme Tid skal holde paa at i voxe i disse[1].

  1. I den Beregning over de nægte Fødslers Hyppighed, som jeg fremsatte i Begyndelsen af dette Kapittel, ere de dødfødte Børn tagne med. Naar jeg sætter disse ud af Betragtning og kun agter paa de levende fødte Børn, kan jeg – ved Hjælp af Tal-Opgaver, som jeg har samlet i min Afhandling „Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge“ – forfølge Sagen saa langt op i Tiden som til 1831, og jeg skal her fremstille Forholdet for hver af disse tre Samlinger af Bygdelag: 1) Indre og Yttre Sogn, 2) Sønd- og Nordfjord samt Søndre og Nerver Søndmøre, og 3) Romsdalen, Nordmøre og Fosen. I hver af disse 3 Egne og i hvert af de nedenfor angivne Tidsrum var det saa at naar der ægteviedes 100 Par saa blev der født følgende Antal nægte Børn:
    1831–35. 1836–40. 1841–45. 1846–50. 1851–55.
    1) 43 49 50 52 55
    2) 13 43 15 14 20
    3) 50 49 59 64 66.

    I hver af de tre Egne sees jo en stigende Forværrelse; men derhos ser det ud, som at Forværrelsen gaar forholdsvis mest for sig i Egnen 2 (Søndfjord-Søndmøre), som om denne Egn snart skulde indhente de andre; thi Forholdet er steget som fra 13 til 20 eller med 54 Procent, medens Stigningen i de to andre Egne kun er omkring 30 Procent. – Fra nu af bør man ialfald med Opmærksomhed agte paa disse Tal-Forholde, for hvert Fem-Aar, som henrinder.